Pages Navigation Menu

Stegt fisk med persillesquash, nye kartofler og yoghurtdressing

Stegt fisk med persillesquash, nye kartofler og yoghurtdressing

Personer: 5

Nye kartofler

1½ kg små kartofler 1 tsk salt

Stegt fisk med persillesquash

1½ – 2 squash (ca. 430 g)

3 gulerødder (200 g)

½ bundt persille

2 spsk olie

1 tsk peber

½ tsk salt

500 g torskefilet, frisk eller frossen

Yoghurtdressing

½ bundt persille eller purløg 

øko citron (kun skallen)

1 fed hvidløg

200 g græsk yoghurt naturel (2%)

Salt og peber

Tilberedning

Nye kartofler

Skrub kartoflerne rene. Skræl ikke kartoflerne. Kom kartoflerne op i en gryde. Tilsæt salt. Hæld vand i gryden, så det lige dækker kartoflerne. Læg låg på og sæt gryden på komfuret på høj varme. Når kartoflerne koger, skrues der ned til svag varme – kartoflerne skal ca. koge i 12-15 minutter. Stik undervejs i kartoflerne med en gaffel. Når de slipper gaflen er de færdige. Hæld vandet fra kartoflerne. Tag 10 kartofler fra til mellemmåltidet om eftermiddagen og stil dem i køleskabet. Kartoflerne serveres nu sammen med den stegte fisk med persillesquash.

Stegt fisk med persillesquash

Skyl squash og skær dem i små tern. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Skyl og hak persillen. Varm halvdelen af olien op på panden. Steg squash og gulerødder på panden ved god varme, til de er gyldne – 4-5 minutter. Tilsæt persille samt salt og peber til squashstykkerne og tag det af panden. Varm resten af olien op på panden. Steg fisken ca. 3 minutter på hver side. Anret fisken i et ovnfast fad, hæld grøntsager over og servér med nye kartofler og yoghurtdressing.

Yoghurtdressing

Skyl og hak krydderurterne. Vask citronen og riv skallen, på den fine side af rivejernet. Pil og hak/pres hvidløget. Bland yoghurt med krydderurter, citronskal og hvidløg. Smag til med salt og peber.