Steak med lynstegte kartofler

4 ribeye steaks
500 g. cherrytomater
4 stk. friske chilier
1 bakke Kartofler
6 fed hvidløg
1 bakke rucolasalat
1 dl. vindruekerneolie
½ dl. olie til stegning
Salt og peber

Tilberedning:

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Sautér de skivede kartofler i vindruekerneolien i en høj gryde, så det ikke sprøjter så meget. Rør rundt i kartoflerne hele tiden.

Varm en pande op med olivenolie. Timian, chili og hvidløgsfed kommes på panden. Hele tomater med stilk kommes ved. Læg bøfferne på panden og lad dem stege lidt, tilsæt en smule smør.

Rør rundt i kartoflerne så de bliver brune på alle sider. Øs fedtstof over bøffen hele tiden. Kom de stegte kartofler over på fedtsugende papir og drys med salt.

Tag tomaterne af panden og anret dem på tallerkenerne. Læg bøfferne og chilien ved de sprøde kartofler og lidt rucola.