Pages Navigation Menu

Spiral eller p-piller

Spiral eller p-piller

Vi ved det jo godt… eller gør vi

At få en abort har aldrig været – og bliver sikkert aldrig nogen behagelig omstædighed. Det gælder, uanset om det er en kirurgisk abort der bliver udført i trygge hænder på et hospital. Et overraskende stort antal af disse provokerede aborter bliver ifølge sundhedsstyrelsen udført på voksne kvinder i alderen 30 til 40 år.

Af Susanna Larsen

Vi ved jo alle at når man netop har født en baby, er livmoderen ekstra modtagelig, og vi har derfor større chance/risiko for at blive gravide. Nogle kvinder tror tilmed at de er beskyttet så længe de ammer, men det er en sandhed med modifikationer. Ingen ved hvornår vi får ægløsning, hvilket jo som bekendt sker inden menstruation, og så kan det være for sent at tænke på prævention. Derfor er det vigtigt – når man har født sine ønskebørn – at overveje hvilken form for prævention der passer bedst til en personligt. Der findes mange former for prævention, og nogle er gode imellem graviditeterne imens andre er gode når man ikke længere ønsker sig flere børn. Når man når dertil, vælger nogle at blive steriliseret, og dermed undgår uønskede graviditeter. Nogle vælger at fortsætte med p-piller som før, imens andre vælger spiral.

Hvilken prævention?

Hvis man vælger at blive steriliseret, er man helt sikker på ikke at blive uønsket gravid, og man kan nyde sit sexliv uden at skulle tænke på prævention. Menstruationerne fortsætter uforandret, da æggestokkenes produktion af hormoner normalt ikke ændrer sig. Enkelte kvinder oplever dog at menstruationerne bliver lidt kraftigere efter en sterilisation – formentlig fordi en sterilisation i nogle tilfælde mindsker blodtilførslen til æggestokkene og medfører mindre hormonændringer. Dvs. at de kvinder der før sterilisationen havde kraftige menstruationer og dermed ofte også kraftige smerter kan risikere at det bliver værre. For dem findes der en anden løsning, nemlig en hormonspiral. Den hjælper de kvinder der er generet af tiltagende blødningsforstyrrelser og menstruationssmerter samtidigt med at de bliver beskyttet mod uønsket graviditet.

Hormonspiralen indeholder et lille depot af hormonet gestagen, som virker lokalt ved at undertrykke væksten af livmoderslimhinden. Derved mindskes også den mængde væv der skal afstødes og menstruationerne bliver væsentligt mindre – både af styrke og af varighed. Efterhånden som livmoderslimhinden bliver flad og inaktiv vil menstruationerne helt ophøre. Hormonspiralen er derfor velegnet til behandling af de blødningsforstyrrelser som skyldes hormonsvingninger, men virker også effektivt på menstruationssmerter. Som præventionsmetode er hormonspiralen lige så sikker som en sterilisation. Hvis man senere hen får behov for hormontilskud på grund af gener i forbindelse med overgangsalderen – typisk hedestigninger og natlige svedeture – kan man nøjes med at tage et tilskud af østrogen, idet hormonspiralen med gestagen vil beskytte livmoderen tilstrækkeligt overfor uønsket vækst af livmoderslimhinden og celleforandringer. Ved en sådan type hormonbehandling skal man være opmærksom på, at hormonspiralen skal udskiftes med 5 års mellemrum.

Hvis man har haft det godt med p-piller før, kan man uden problemer fortsætte med disse efter man har fået sine ønskebørn. Hvis man før har taget højdosis p-piller bør man dog overveje at skifte til en lavdosis p-pille med et lavere indhold af østrogen. P-piller med indhold af 3.generations gestagener er at foretrække til kvinder i 40’erne, da risikoen for arterielle blodpropper øges relativt mere med alderen end risikoen for venøse blodpropper. Kvinder over 35 år som ryger, bør dog overveje andre præventionsformer – eller ophøre med at ryge. Ifølge WHO’s anbefalinger kan kvinder over 35 år, som ryger mere end 15 cigaretter dagligt, ikke tilrådes at anvende p-piller.  Her kan der så anbefales hormonspiralen, som kan bruges af alle kvinder, uanset alder og levemåde. Spiralen lægges op i slutningen af en menstruation, hvor livmoderslimhinden er tyndest.