Pages Navigation Menu

Sommerliv…

Sommerliv…

Grill på stranden

Efter en dejlig sommerdag på stranden er det hyggeligt, at slutte af med at tænde grillen og smide et par bøffer på. Husk at være opmærksom på, at sandet bliver flere hundrede grader varmt, hvis man stiller grillen direkte i sandet. Og sandet bliver ved med at være skoldhedt længe efter, man har fjernet grillen. Forlad aldrig stranden uden at nedkøle sandet med vand, for at undgå skoldningsulykker hvis en forbipasserende træder der hvor grillen har stået. Gratis motion! Det tæller alt sammen! Gå en ekstra tur med hunden, hold badmintonturnering for hele familien i baghaven, eller trom sammen til en omgang rundbold. Mange af os rører os for lidt i hverdagene, så i sommerens lange lyse aftener er det bare om, at få sat gang i nogle af alle de hyggelige aktiviteter, der alle tæller med i regnskabet over dagens motion.

Drik rigeligt

Husk at drikke mindst 1,5 liter om dagen og gerne mere på de rigtigt varme sommerdage. Gerne koldt vand for at undgå sukkerholdige læskedrikke, som indeholder tomme kalorier. Hav altid en kande vand i køleskabet, både fordi det smager godt, og fordi det er lettere at vurdere hvor meget, du egentlig har fået drukket i løbet af dage. Tilsæt citronmelisse eller simpelthen en enkelt skive af en økologisk citron, for at variere smagsindtrykket lidt. Det giver en dejlig frisk smag. Hvis børnene ikke gider drikke al det vand, kan vandmelon skåret i mundrette stykker være et supplement til dagens væskeindtag.

Pollen i luften

Astma-Allergi Danmark anslår, at der findes ca. en million danskere der er ramt af høfeber. Måske er du en af de uheldige? I foråret er pollen fra elm og birk de store syndere, om sommeren er det ofte græs og bynke. Pollen er de små partikler fra træer og planter, der som små fnug blæser i vinden. Mængden varierer fra år til år og dag til dag. Også vejret spiller en afgørende rolle, for der er forskel på mængden af pollen i luften afhængigt af, om det er en tør solskinsdag eller om regnen siler ned. Det er muligt i samarbejde med din læge, at forebygge de værste reaktioner på høfeber, enten i form af piller eller indsprøjtninger. Står symptomerne allerede i fuldt flor findes der i håndkøb både tabletter, næstespray og øjendråber til at lindre.

Pas på solen

Ifølge Kræftens bekæmpelse smører danskerne sig generelt med for lidt solcreme. Det betyder, at solcremens faktortal og dermed også beskyttende virkning nedsættes. Smører man sig eksempelvis med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2. For at solcremen beskytter din hud optimalt, skal du smøre dig med 20 gram solcreme pr. m2 hud.  En god tommelfingerregel er 1 krop = 1 håndfuld. Husk at smøre solcremen på ca. 20 min. før I går ud i solen.

Undgå krøllet tøj i kufferten

Selv om vi både har vasket og strøget inden vi pakkede, er det ofte en krøllet omgang ferietøj vi får hevet op af tasken, når vi ankommer til sin feriedestination. Hvis du ruller tøjet til ”pølser” inden du lægger det i taksen eller kufferten, får det ikke mystiske læg og folder på turen, og er lige så pænt når du pakker det ud, som da du pakkede det.