Pages Navigation Menu

Snak med din baby

Snak med din baby

Snak løs med dit spædbarn

Sproget skal stimuleres fra start. Selv om det måske virker lidt fjollet at fortælle baby om alt, hvad du gør og ser, så forærer du barnet et stort, sprogligt forspring og større selvtillid ved bare at sludre løs.

Af Hanne Vinther Mikkelsen

“Nu tager mor lige mascara på, ja det gør hun… “Så skal mor lige have sat vand over til en kop the. Nå – der ligger du og kigger på vaskemaskinen, mens mor lægger tøj sammen, hva`? Hvis nogle hørte de monologer, som mødre kan føre i selskab med et spædbarn, ville de sikkert trække på smilebåndet. For det virker måske temmelig fjollet, når du forsøger at forklare baby, hvad du gør og hvad han gør. Men der er rigtig god mening med galskaben. Faktisk giver du dit barn et stort forspring i forhold til de børn, som forældrene ikke snakker og storpludrer med hele tiden. Når du taler til din baby, hjælper du nemlig med at opbygge et passivt ordforråd. Det betyder, at selv om barnet endnu ikke kan tale, så kan det reagere på det, der bliver sagt og nærmest huske det til senere brug, siger en talepædagog.

Sukkersød tone

Når du hører dig selv sige med sukkersød og en smule skabet stemme” Du er bare den mest nuttede, lækre, lille baby i hele verden”, så skal du ikke skamme dig. Tværtimod. Tonefaldet og den lyse stemme giver bare dit lille barn endnu større lyst til at lytte og lære. Hvis du taler du med glad og positiv stemme, får barnet mere lyst til at lytte, frem for at du taler i en træt, lidt ligegyldig tone. Men det vigtigste er dog at sætte ord på. Det hjælper på alle måder dit barns sprogudvikling, at der bliver talt så meget som muligt til det, siger talepædagoger med speciale i børns sprogudvikling. Det kan du lære – også selv om du måske er den lidt mere tavse type, som ikke naturligt bare taler dagen lang til en umælende baby.

Tid og tålmodighed

Det kræver tålmodighed og tid, hvis du vil give dit barn en sund sprogudvikling. Helt konkret foreslår talepædagoger, at du gør det til ren rutine- som at amme og skifte ble – at sætte ord på, hvad du gør og hvad der sker omkring jer lige nu. Nu skifter mor din ble, nu laver mor mad, nu starter far græsslåmaskinen, nu kigger du på dine fingre, og hvad du ellers kan finde på. Og så er det vigtigt, at du taler tydeligt og i korte sætninger. Det er vigtigt at gentage ord igen og igen, så babyen tit hører de samme ord som mor, far, bror, søster, sut og mad. På den måde vil barnet hurtigt forstå det, du siger, og samtidig opbygge et passivt ordforråd til senere brug. Det gør også barnets udtale bedre, hvis ordene er velkendte og er blevet sagt højt mange gange.

Start med det samme

Du kan ikke starte for tidligt på at tale med dit barn. Lige efter fødslen vil din stemme først og fremmest give dit barn nærvær og nydelse. Også selv om det kan være svært at aflæse, fordi den nyfødtes reaktion jo begrænser sig til at kigge og måske bevæge sig lidt. Men babyen elsker lyden af mors og fars stemme. Den betyder tryghed og omsorg. Barnet bliver trygt, når det får den opmærksomhed, det har brug for – og sød pludren fra mor og far er synonymt med opmærksomhed i den alder. Det giver også andre fordele og forspring til dit spædbarn, at du snakker løs. Udover sproglig udvikling giver ordene nemlig også dit barn selvtillid og bedre læse – og skrivefærdigheder i skolealderen

Sådan stimulerer du din babys sprog

Sørg for at sidde, så I har øjenkontakt. Husk at det lille barn ser bedst i en afstand af ca. 30 cm. Pauser Selv om det er godt at snakke løs, så husk de vigtige pauser. Giv dit barn tid til at svare eller for at hvile hjerne og ører. Vær opmærksom på, om barnet har brug for en pause. Barnet vil ofte dreje ansigtet væk. Når du taler med lys stemme, taler lidt for hurtigt og med små, korte ord, vil du automatisk fange barnets interesse. Sæt ord på Fortæl barnet, hvad der sker, hvad I skal. “Nåå, bliver du bare så ked af det..”, “er du sulten? Mor tror, du er sulten…”, osv. At synge for sit barn er vigtigt. Barnet falder til ro og vil nyde at lytte til melodien i din stemme.

Kilde: Pia Hern og Helen Lyng Hansen