Pages Navigation Menu

Skræddersyet ferie for voksne

Skræddersyet ferie for voksne

(annonce) Afslappet ferie i skønne, rolige omgivelser. Det er, hvad mange voksne ønsker sig, og til dem findes der særligt udvalgte hoteller ─ uden børn. For selv om børn er skønne, kan det også være rart at tage et frikvarter fra børnelivet, og lade sig forkæle på et lækkert hotel under varme himmelstrøg.

Af Henriette Rosenthal Muld

Måske lægger du også en gang imellem mærke til debatten: bør man rejse uden sine børn? Der er mange svar på det spørgsmål, afhængigt af hvem man spørger, men sagen er, at det er umanerligt godt for parforholdet at spendere lidt kvalitetstid på hinanden. Hvor gør man det bedre end på et hotel, hvor børn er forment adgang, og hvor der i den grad er skruet op for lækre faciliteter til voksne?

Forbudt for børn…

Hos Spies elsker man børn. Se selv, hvor mange børne- og familievenlige destinationer og hoteller de har i deres kæmpestore rejseprogram. De anerkender dog også, at når der findes så mange gode familieferietilbud, er det kun rimeligt, at også voksne kan vælge ferieoplevelser tilpasset deres behov, og det må gerne inkludere ro og luksus – som mange børn i øvrigt er fuldstændigt ligeglade med. Det man skal holde øje med, når man leder efter sin voksen ”get-away”, er deres Sunprime-hoteller. De findes flere steder, og fælles for dem er, at man skal være fyldt 16 år for at holde ferie på netop disse hoteller. Konceptet har eksisteret i mere end 10 år, og har helt fra begyndelsen været en stor succes. I 2018 forventer Spies, at cirka 15 procent af deres rejseglade kunder vælger at holde ferie på et af de voksenvenlige hoteller, hvorfor der dette år er endnu et Sunprime-hotel på vej i feriekataloget – Protaras Beach på den sydøstlige del af Cypern.

En perle i Middelhavet

I Middehavet, en flyvetur på ca. fire timer væk, ligger solbeskinnede Cypern, hvor man finder de fineste hvide sandstrande og det klareste blågrønne hav. Efter ankomst fornemmer man hurtigt, at man er landet på en ægte middelhavsø. Her leves til fulde den så velkendte, varme og tilbagelænede livsstil blandt øens indbyggere. Ingen er fortravlede, og mange finder det da også helt nærliggende at holde siesta midt på dagen, hvor solen står højest på himlen.

På denne dejlige ferieø finder man Sunprime Ayia Napa Suites der, som navnet afslører, ligger i Ayia Napa en lille kilometer fra centrum. Her er der rig mulighed for at slappe af i skønne værelser, der er indrettet i et lækkert stilrent design.

Hvad angår feriens kulinariske side er du heldig her på dette hotel, for ejeren driver flere af Ayia Napas bedste restauranter, så her kan du være sikker på at få gode, udvalgte vine og lækker mad.

Så hvis I synes, det er skønt at få serveret skønne retter ”på et sølvfad”, er det en god idé at bestille Sunprime Inclusive hjemmefra.

Der ligger en rigtig dejlig sandstrand tæt på hotellet, og man må gerne tage hotellets håndklæder med derhen. Spørgsmålet er egentlig bare, om I overhovedet får lyst til at tage på stranden, for det store pool-område, som er indrettet med liggestole og parasoller, indbyder til total afslapning – måske i selskab med den gode bog, man ikke får prioriteret at læse i en fortravlet hverdag. Hvis lysten til at røre sig, melder sig, er der både yoga- og andre træningshold på hotellet som også tilbyder lækre behandlinger, som massage og ansigtsbehandlinger i spaafdelingen.

Nyt Sunprime-hotel på Cypern

I 2018 er Sunprime Protaras Beach klar til at slå dørene op, og byde ferieglade gæster velkommen. Det er Spies 16. Sunprime-hotel og med sin skønne beliggenhed ved den dejlige Fig Tree Bay-strand, kan man boltre sig på en af Cyperns bedste strande, som flere af værelserne har den skønneste udsigt til. Alene det, at stå op til en ny skøn feriedag, og slå gardinerne fra til udsigten over det klare blågrønne Middelhav, er det rene balsam for sjælen.

Er I til fysiske aktiviteter i ferien?

Hvis I vil træne, kan I deltage i forskellige former for holdtræning ledet af erfarne instruktører eller træne på egen hånd i motionsrummet – al træning på hotellet er gratis. Også på dette hotel findes en lækker spa-afdeling, hvor det er muligt at blive forkælet med massage og ansigts-behandlinger – og bagefter kan man fortsætte forkælelsen i hotellets beach club.

I byen, der kun ligger et stenkast borte, er der flere mindre butikker, restauranter, caféer og barer.

Så når der står børnefri ferie i jeres kalender, så kast et blik på Spies Sunprime Hotels, men vær forberedt på at det kan være vanedannende – så skøn er en ferie nemlig på de udvalgte voksenhoteller.