Pages Navigation Menu

Skab et smukt forårs look

Skab et smukt forårs look

Af Dea Larsen

En lang vinter uden skyggen af sol ses nu tydeligt i vores blege ansigter. Manglen på solens dejligt varme livgivende stråler giver os et mat og træt look. De mørke rander under øjnene synes mere tydelige end om sommeren. Hvordan bliver vi forårslækre?

Af Dea Larsen

Foråret den smukkeste tid på året, og forårstiden indbyder til naturlig smuk makeup, der både viser hudens egen glød og samtidigt fremhæver det smukke i dig selv. Her får du lidt tips og ideer, til hvordan du kan få det bedste resultat af din forårs makeup. Tipsene er hentet fra de kendte makeup mærker og deres stylister, kig med og tag hvad du kan bruge.

Foundation

Det naturlige nordiske look er eftertragtet og in, men det kræver naturligvis at du har en pæn, ren og ensartet hud. Derfor er det vigtigt at vi plejer og passer vores hud ordentligt ved at rense den af både morgen og aften, og herefter bruge en god ansigtscreme. Nogle af os tyer til tykke lag af fundations og diverse puddere, og vupti så er vores sorte rander godt skjult, og vi ser straks meget bedre ud. Eller gør vi? Nogle glemmer at kigge på halsen og brystet efter deres ”makeover”, med det resultat at der tydeligt ses forskel på hals og hage. Ved brug af fundation er det vigtigt at sørge for at ramme hudens farve, og ikke falde for fristelsen ved at vælge en mørkere farve, det kommer meget let til at se kunstigt ud. Søg råd og vejledning i butikken når du køber fundation og pudder. De fleste butikker har uddannet personale der ved meget mere om hudtoner end os andre.

Snyd på flaske

Et andet godt trick er at snyde med en selvbruner. En selvbrunings creme der specifikt er til brug i ansigtet giver en flot glød og vi ser straks friskere ud. Ved brug af selvbruner, er det vigtigt at huske at exfoliere inden brug, så du undgår grimme striber og kanter.

Sorte rander

Så er der de sorte rande under øjnene. Hvad kan vi gøre ved dem? Min første indskydelse er selvfølgelig at vi skal sørge for at få vores nattesøvn. En god lang nattesøvn kan ses i vores ansigter, og omvendt kan manglen på samme få os til at se umiskendeligt triste ud. Hvis det nu skulle glippe med nattesøvnen, kan vi også snyde her. En god dækstift der bliver tonet godt ud på de mørke rander under øjnene, kan gøre underværker for dig. Men igen, her er det vigtigt at finde en farve der passer til din hudtone og passe på med at bruge for meget.

Vælg lyse farver

I øvrigt er det en god idé at gemme de meget friske makeupfarver til sommermånederne, da de let får dig til at se mere bleg ud. I vinterperioden får vi det flotteste resultat med neutrale lyse farver, det passer bedre til vores lyse hud.

  1. Tør vinterhud skal have masser af fugt. En creme der indeholder olie, kan være den perfekte redning.
  2.  Et strøg af transparent men matterende pudder i T-zonen, fjerner med det samme eventuelt shiny hud. Pudderet tilpasser sig din egen hudtone, og giver et naturligt og ikke-makeuppet look.
  3.  Solpudder giver illusionen af en solbrændt glød og former samtidig ansigtet på smukkeste vis. Børst et stort 3-tal fra tindingen ned på kindben og til under kæben. Sørg for at lægge pudderet helt blødt uden kanter. Børst til sidst resterne fra børsten henover næsen, pande og hagen. Resultatet skal være meget naturligt, så begynd hellere med for lidt end for meget pudder. Du kan fremhæve gløden yderligere ved at lægge en highlighter på kindben, næseryg, under brynene og på amorbuen. På denne måde former du dit ansigt med skygger og highlights.
  4.  Brug en vandfast mascara på de øverste vipper for et helt naturligt look og skift lynhurtigt fra dag til aften ved at lægge sort eyeliner blødt om øjet og slut af med masser af mascara på både de øverste og nederste vipper.
  5.  Giv ansigtet et friskt og sødt look ved at duppe en varm ferskenfarvet læbestift på læber og kinder. En lys og mere transparent læbestift kan du med fordel også duppe lidt på øjenlåget for et ungdommeligt look. Vælg en neglelak, der står i flot kontrast.