Pages Navigation Menu

Sjov motion

Sjov motion

Får dit barn rørt sig nok? Det kan være lidt af en udfordring, at få de anbefalede 60 minutters motion om dagen, men en smart aktivitetstracker gør det både sjovt og udfordrende for børn at bevæge sig.

Af Henriette Rosenthal Muld

60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. Så længe anbefaler sundhedsstyrelsen børn og unge i alderen 5-17 år, at være aktiv om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Kan du og din familie sætte flueben med god samvittighed, hvis jeg spørger om I når dette i hverdagen?

Mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal også indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Så fik vi sat det på plads. Så er spørgsmålet, hvordan vi får motiveret vores poder til at få rørt sig nok. Konkurrencen om børnenes opmærksomhed er hård, og ofte er det barnets tablet, smartphone eller PC der løber med sejren. Alt for mange børn og unge løfter ikke blikket fra skærmen ret lang tid ad gangen, men det kan der nu laves om på – på en sjov måde oven i købet.

Det er Garmin der har tilføjet en aktivitetstracker Vivofit jr. i sortimentet til familiens børn og unge, og tak for det. For med det smarte ur på håndleddet bliver det sjovere at røre sig og være aktiv. Der går ganske enkelt sport i det.

Belønning for den gode indsats

De fleste børn synes, at det er sjovt at få en udfordring – særligt hvis den efterfølges af en belønning. Vivofit jr. gør det nemt at motivere, for hvis barnet når det daglige mål på 60 minutters aktivitet, modtager det sjove facts, og der låses op for en mobil eventyrsti – hvilket inspirerer barnet til at gøre sig umage hver dag.

Et godt overblik via appen

Kender du det? At når du spørger dit barn om det har sovet godt er svaret ”nja”. Det bliver man ikke meget klogere af, men hvis du forbinder barnets Vivofit jr. til din egen smartphone, får du faktisk alle data om barnets skridt, søvn, daglige aktiviteter og daglige opgaver. Man kan tilknytte flere børn til den samme smartphone. Man kan tildele daglige opgaver, finde ud af, hvor mange belønningsmønter hvert barn har, og invitere hele familien til at konkurrere i en daglig skridtkonkurrence.

Har du husket at børste tænder?

Et spørgsmål man som forældre kan stille hver dag og blive overrasket over, at det har barnet faktisk ikke. Det er kun en af mange til børn har tendens til at glemme, fordi tankerne er i gang med meget mere spændende ting. Lad Vivofit jr. være barnets virtuelle ”huskehjælper” og indstil det til at opdatere i det interval du finder perfekt og så får ”det glemsomme barn” en påmindelse om at børste tænder, rede seng eller hvad der nu er aktuelt. For unge mennesker, der kan lide at trække tiden ud, kan du indstille en opgavetimer, så Vivofit jr. kan minde dem om, at det er tid til at lave lektier eller tage tøj på.

Når opgaven er løst – de praktiske gøremål – modtager barnet virtuelle mønter, som samles og derefter kan udveksles for de belønninger, I har aftalt på forhånd, for eksempel 30 minutters ekstra skærmtid, en sleepover-aftale med en ven i weekenden eller noget helt tredje.

Vivofit jr. er designet til børn og unge i et sejt look i flotte farver. Som en ekstra bonus er uret vandtæt, så man kan bare beholde det på i svømmehallen, når det er der aktiviteterne foregår.

  • 1+ års batterilevetid, opladning er ikke nødvendig
  • Børnevenligt design – behageligt, holdbart og svømmevenligt1
  • Registrerer skridt, søvn og 60 minutters anbefalet daglig aktivitet2
  • Kompatibel forældre-app omfatter værktøjer til administration af daglige opgaver og en sjov mobil eventyrsti, som børnene kan låse op
  • Børnene udfører daglige opgaver og optjener virtuelle mønter, der kan indløses til aftalte belønninger, som styres af forældrene