Pages Navigation Menu

Sif Jacobs

Sif Jacobs

Smukke smykker til både hverdag og fest

At smukke smykker kun skal bruges til fester, er en stor fejl som mange af os danske kvinder begår. For hvorfor skal alle vores fineste ting ligge gemt og samle støv til næste store fest, når vi kan pynte os med glimmer og glamour også i hverdagen?

Til tider er det som om vi danskere tror at der er forkert at pynte os i hverdagen. Vi skal helst se afslappede og veltilpasse ud, og ikke skille os for meget ud i mængden. Men hvorfor er det egentligt sådan? De fleste af os nyder at pynte os, og mange kvinder sukker efter glimmer og glamour. Derfor er det også ekstra ærgerligt, at vi lader vores smukkeste ting ligge hengemt hjemme i skuffen. Hermed ikke sagt at vi behøver at have vores dyrebareste arvestykker på når vi luger ukrudt i haven, det ville jo være frygteligt hvis mormors diamantkors blev plantet i jorden med Rododendronen, men i hverdagen og på arbejdet, kan vi da sagtens pynte os lidt. Ikke kun for vores omgivelsers skyld, men i høj grad også for vores eget velbefindendes skyld. Det er som om at hvis man klæder sig pænt på, og tager yndlingssmykket på, stiger humøret en takt. Hvem kan ikke godt lide at kigge i spejlet og synes om det man ser?

Pift hverdagen op

Sif Jakobs har skabt en smykkeserie til alle os der elsker når vores smykker glimter, glitrer og skiller sig ud. Serien hedder Sif Jakobs Jewellery, og i designet foretrækker hun at arbejde med sterlingsølv, zirkoner, læder og Resin. Kollektionerne er mange, og her er noget for enhver smag og til ethvert temperament. Alle kollektionerne bærer italienske bynavne, som et symbol på hendes kærlighed til støvlelandet. De materialer hun bruger i kollektionen, gør det muligt at skabe smukke, rå og elegante smykker der glimter og glitrer, men som ikke koster en formue. Kort sagt, smykker der både kan bruges til de store fester og i hverdagen. På den måde kan hun skabe smykker der ligner en million, men som ikke koster en million.

Sif Jakobs har altid været kunstnerisk anlagt og har hele sit liv brændt for at skabe. Hun er uddannet guldsmed i Sverige, men er født og opvokset på Island. Siden 2000 har hun haft base i København, men med Italien som sit andet hjem, og det er også her hun henter inspirationen til sine mange smukke kollektioner.