Pages Navigation Menu

Se på parforholdet med nye øjne

Se på parforholdet med nye øjne

Jeg er overbevist om, at den partner vi vælger at være sammen med, er fordi vedkommende skal hjælpe en med at få bearbejdet det, som man har med sig fra sin opvækst. Vi har alle små som store traumer bag os.

Af: Pernille Neess Blix, Tankefelt Terapeut

“HVAD??” Tænker du sikkert… Og ja, det lyder måske lige nu lidt for mystisk for dig, men jeg håber måske at denne her klumme, får sat lidt reflekterede tanker i gang hos dig. Det er ca. 50 % af alle ægteskaber, der ender med en skilsmisse. Der er sindssygt mange parforhold, der går i stykker. Smuldrer væk i skænderier, konflikter, bebrejdelser og “pegen fingre” ad hinanden…

Rigtig mange ender i traditionel parterapi, hvor man enten taler med en terapeut parvis eller enkeltvis. Man får ofte fokus på blandt andet det at lære at kunne kommunikere ordentligt sammen, udtrykke sine behov, lytte anderkendende og modtage og give. Men reelt set, er det faktisk de færreste, der ender med at forblive sammen efter parterapien. Tværtimod kan de fleste af parrene faktisk ofte sidde under terapien og skabe yderligere konflikter og disharmoni om hvem der “sagde og gjorde det og det”. HVORFOR? Kan man så spørge sig selv om? Rigtig mange kæmper en gevaldig kamp, for at redde forholdet, for ofte elsker de egentlig hinanden, men kan bare ikke få det til at fungere. Min overbevisning er faktisk, at når “Jens” synes at “Pia” bestemmer aaaaalt for meget, og ikke føler sig god nok, og derfor virkelig bliver negativt påvirket af det, så handler det faktisk slet ikke om “Pia”. Det handler om en historie (et traume) som “Jens” selv bærer med sig i sin krop. Bærer med sig fra fortiden, og blot bliver trigget i. Derfor nytter det ikke noget at hjælpe dette par med deres problematik. For problematikken skal findes tilbage i “Jens'” historie. For hvem var det i virkeligheden, der har bestemt sådan over “Jens”, og hvor han ikke følte sig god nok? Er det mor eller far, der har haft sådan en rolle over for “Jens”? JA… Hans mor skulle ALTID bestemme ALTING. Og styrede hans kalender lige frem til han flyttede hjemmefra som 20 årig, fordi hans mor ikke mente, han selv kunne klare det. Og han var ved at brække sig over det. Så når “Jens” bliver trigget af sin kone “Pia” hjemme i køkkenet, fordi hun har lavet en aftale over hans hoved, så bliver der prikket til den gamle historie i “Jens”. Og faktisk, ved at finde tilbage til dine oprindelige historie, (episoder med mor) kan man fjerne det ubehag og irritation, som “Jens” får af at hans kone bestemmer for meget.

Det samme er det, når “Pia” ikke føler, hun får det, som hun har brug for af sin mand, og at han ikke kan rumme hende, når hun er ked af det. Det handler slet ikke om det hendes mand giver eller ikke gør. Man skal længere tilbage, og se på “Så hvem af mor eller far, har du haft lignende problematik om”. Og så åbner den rigtige historie sig op. Faktisk kan parforholdet reddes, hvis man i stedet er nysgerrig, lyttende og reflekterende. Hvor er det jeg reagerer negativt i forhold til min partner?

Hvad kan det så handle om i mig?

Faktisk er de negative følelser over noget i vores partner og forhold, et spejlbillede af noget i os selv. For hvad er det lige præcis som irriterer dig så meget ved din partner? Kan du trække en parallel til noget omhandlende din mor eller far?

Vi vælger selv vores partner. Og af en årsag.

Vi kan enten vælge at lade os skille, fordi at skænderier æder forholdet op, eller vi kan hjælpe hinanden med at blive hele, frie og fredfyldte mennesker. Men først når vi indser, at det ikke handler om partneren. Men om noget i en selv. For er følelsen ubehagelig og negativ, ER det en reaktivering af et traume fra din fortid. Og det traume skal heles. Det vil blive ved med at påvirke og forfølge dig, også hos din næste partner, indtil du gør noget ved det.