Pages Navigation Menu

Saltede andelår med varm rødkålssalat

Saltede andelår med varm rødkålssalat

Personer 4

4 stk. andelår frost, 2 dl groft salt

Varm rødkålssalat: ½ stk. rødkålshoved, 2 stk. rødløg, 1 spsk. andefedt, Salt og peber, 1 dl balsamico, 2 spsk. honning, 1 stk. appelsin og 1 portion kartoffel/blomkålspuré.

Tilberedning

Andelårene optøes. Læg 1 dl groft salt i et fad, læg lårene oven på saltet og hæld resten af saltet over lårene, så det dækker. Lad dem stå og trække i 24 timer. Efter 24 timer fjernes alt saltet og lårene lægges i et fad fyldt med koldt vand, skift vandet hvert kvarter den næste time for at trække noget af saltet ud igen. Varm olie op på en pande og brun lårene godt af på begge sider i ca. 20 minutter. Sæt kartofler over til kartoffel/blomkålspuré. Herefter stilles lårene i forvarmet 200 grader ovn i 1 time. De skal vendes hvert 10 minut.

Imens laves kartoffel/blomkålspuréen og rødkålssalaten. Snit rødkålshoved fint og skær rødløg i tynde skiver. Sauter rødkål og rødløg i lidt andefedt, herefter tilsættes balsamico sammen med honning og appelsinsaft. Krydres med salt og peber. Lad rødkålen simre i 20 minutter. Hæld den varme rødkålssalat op i en skål. Tag andelårene ud af ovnen. Retten er klar til servering.