Pages Navigation Menu

Salatwrap med økologiske wokstrimler i østerssauce og agurkesalat

Salatwrap med økologiske wokstrimler i østerssauce og agurkesalat

Til 4 personer

400 g oksekød i strimler, ½ dl østerssauce, olie til stegning.

Agurkesalat: 1 agurk, ¾ dl eddike, ¾ dl vand, 2 spsk. honning, 1 spsk. fiskesauce, kan udlades og erstattes af salt.

150 g nudler gerne fuldkorn, sprød salat fx hjertesalat, romainesalat eller frillice, frisk koriander.

Tilberedning

Bland kødet med østerssauce og lad det trække 15 minutter. Skær agurk i tynde bånd, brug ostehøvlen eller kartoffelskrælleren. Vend agurkebåndene i en marinade af eddike, vand, honning og fiskesauce. Lad agurkesalaten trække mindst 10 minutter og hæld lagen fra. Kog nudlerne i letsaltet vand som anvist. Lynsteg kødet i olie 2-3 minutter. Steg det af 2-3 gange. Hvis mængden er for stor, falder temperaturen og kødet koger i stedet for at stege. Skyl salaten og bræk bladene fra hinanden. Fordel nudlerne i de største og flotteste blade og top med strimler samt agurkesalat.

Drys med koriander og server straks.

 

Følg os på Facebook og Instagram