Pages Navigation Menu

Solcreme

Solcreme

Hvilken solcreme skal vi bruge?

Det kan være en jungle for de fleste at handle solcremer, da der findes et utal af mærker og de ser umiddelbart alle lige gode ud.

Af Dea Larsen.

Det kan være svært at vælge hvilken solcreme man skal købe.  Hylderne i forretningerne bugner med cremer i alle forskellige mærker, nogle bedre end andre. Vi vil så gerne gøre det bedste for vores familie vi overhovedet kan. En god ide er, at undgå parfumerede produkter. Her kan du se efter se efter ordene parfume, aroma eller fragrance. Produkter der heller ikke indeholder farvestoffer og formaldehyd er et godt valg, og unødvendige tilsætningsstoffer er et NO GO! For mange begynder det nu at blive lidt mere indviklet. Men heldigvis kan man læse på de fleste cremer, om de skulle indeholde ingredienser som formaldehyd og formaldehydfrigørere eller DMDM – hydain, 2-bromo-2-nitropropane-1,3- diol, al dette er en god ide at holde sig fra, da det kan være allergifremkaldende stoffer. Naturlige eller økologiske ingredienser er ingen garanti mod allergi

Vælg solcremer som fortrinsvis er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. På den måde undgår vi at fremprovokere allergier og andre gener på børnene og os selv. Astma-Allergi Danmark arbejder for, at alle berørt af astma, allergi og eksem får en bedre hverdag. Det gør de blandt andet ved at give råd og vejledning til mennesker berørt af astma, allergi og eksem. Ved at indsamle viden om, hvordan hverdagen ser ud for patienter og pårørende. At følge med i forskningen, og ved at blande sig i debatten og sætte politisk fokus på området. De arbejder også på at styrke forebyggelsen. I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom, og tallet er desværre stigende. Så et godt råd ved køb af et nyt mærke solcreme er, at prøve solcremen af på et lille område af barnets hud. Forsøg med andre mærker, hvis huden reagerer med udslet, rødme eller pletter.

Nyd solen

Gå ud og nyd lyset og solens varme stråler sammen med dit barn. Vær en god rollemodel for dit barn. Vis, at man sagtens kan være ven med solen hele livet, hvis man blot tager nogle få forholdsregler, så man undgår solskoldninger.

Det anbefales:

At barnet smøres med et godt lag vandfast solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj og hat.

At barnet smøres ind 15 min. før, det skal ud.

At der smøres på ny, hvis barnet har badet eller svedt.

At solcremen er bredspektret, dvs. beskytter mod både UVA- og UVB-stråling.

At solcremen har svane- og astma allergimærket.

At solcremen er uparfumeret og allergitestet.