Pages Navigation Menu

Regnvejr…

Regnvejr…

Skal vi hoppe i vandpytten?

Vandpytter virker som en magnet på børn. Det er helt umuligt at gå udenom, og et lille hop i midten er også en principsag. Så er det rart at have et par gummistøvler, der sidder godt på foden, for våde tæer er kolde og ikke spor rare at have.

Gummistøvler findes i alle prisklasser. Tjek at barnet let kan bevæge sig rundt i dem, i og med fleksibiliteten i støvlen er vigtig.

Selv om det måske synes praktisk, at købe barnets gummistøvler lidt rigelige i størrelsen, fordi de ikke bruges her dag, så forestil dig hvor meget bevægelsesfriheden begrænses, og køb hellere et par lidt billigere, og skift dem ud løbende, i takt med barnet fødder vokser.   

 

 regntøjRegnvejr…

Børn er heldigvis ikke så pjevsede, når det kommer til regn. Mange voksne finder gerne en god undskyldning for at blive indendørs, hvis det regner. Nej, børn er ude at lege i al slags vejr. Husk at tjekke, om børnenes regntøj er klar til efteråret omskiftelige vejr. Man bliver nemt overrasket over hvor meget poderne er vokset over sommeren, og for småt regntøj hjælper ikke meget. Sørg for at regntøjet er vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon, eller plasttypen polyurethan. Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det er en fordel hvis bukserne har stropper, som kan sættes rundt om gummistøvlerne. Det er på samme måde godt, hvis der er elastik eller velcolukning ved ærmekanten. En jakke med lynlås er lettere for barnet at lukke selv, end trykknapper er – trykknapper i regntøj kan godt kræve en del kræfter og præcision at trykke sammen og der bør af sikkerhedsmæssige grunde ikke være snore i hætten og ved halsåbningen.