Pages Navigation Menu

På skolebænken med astma på skemaet

På skolebænken med astma på skemaet

Den er god nok. Der findes faktisk en astmaskole for voksne, som inviterer voksne der lider af astma, til at blive opdateret med den allernyeste viden om sygdommen og mulighederne for behandling.

Af Henriette Rosenthal Muld

Man behøver ikke at føle sig hårdt plaget af sin astma, for at få stort udbytte af en aften i astmaskolen.

Der er cirka 300.000 der lider af astma, og en del af dem føler sig både godt og rigtigt medicineret. I nogle tilfælde viser det også at være rigtigt, i andre tilfælde har man vænnet sig til tilstanden som den nu er og tænker ikke over, at det er muligt at få det endnu bedre. Det kan de fleste nu alligevel, viser det sig ofte.

-Mange astmatikere føler, at deres astma forhindrer dem i at gøre bestemte ting og leve deres liv, som de ønsker. Hvis man har det sådan, er det en god idé at søge råd og vejledning, så man sikrer sig, at ens astma er velbehandlet, forklarer Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark, som kun kan anbefale voksne med astma at deltage i kurset.

Stærk ekspertise

Med den nyeste viden om astma, er det Professor Vibeke Backer eller Overlæge Linda Rasmussen fra Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, der underviser på astmaskolen. Underviser skal i øvrigt tages med et gran salt, for både Vibeke og Linda lægger stor vægt på at aftenen forløber i dialog med de fremmødte og alle de spørgsmål der måtte dukke op.

Det er en god idé at tage en ven eller familiemedlem med, for som bekendt hører fire ører bedre en to, og det kan efterfølgende være rart at have en at tale med om aftenens indhold og sin nye viden.

Tiden flyver hurtigt for undervisningen er koncentreret og varer i tre timer kun afbrudt at et kvarters pause. I pausen fylder man lidt ny energi i deltagerne med en sandwich, kaffe og te. Både kurset og forplejningen er ganske gratis.

Omdrejningspunktet på astmaskolen er af få mere viden om: hvad astma er, hvorfor man får det, hvordan astma behandles, samt hvad der kan give astma-symptomer.

Der er plads til 40 deltager på hvert kursus på astmaskolen og tilmelding er bødvendig.Husk at du er velkommen til at tage en pårørende med.

Er du i tvivl om du har astma?

For at stille diagnosen kan din læge:

  • Spørge til dine symptomer
  • Lytte på dine lunger
  • Måle din lungefunktion
  • Spørge om du har en kendt allergi, eller om der er astma, høfeber, fødevareallergi eller børneeksem i den nærmeste familie
  • Overveje om der er andre årsager til dine symptomer

Her finder du dato og sted:

Tirsdag d. 12.11.2015  

First Hotel Grand, Jernbanegade 18,
5000 Odense C

Tirsdag d. 24.11.2015  

Nykøbing Falster Teater, Torvet 3,
4800 Nykøbing Falster

Tirsdag d. 12.01.2016  

Danhostel Esbjerg, Gl. Vardevej 80,
6700 Esbjerg

Onsdag d. 27.01.2016  

Phønix Hotel, Vesterbro 77,
9000 Aalborg

Torsdag d. 04.02.2016  

Kalundborg Vandrerhjem, Stadion Allé 5,
4400 Kalundborg

 

Astmasymptomer kan variere fra person til person og astma kan f.eks. vise sig blot ved natlig hoste. På den anden side kan der også være andre grunde til f.eks. hoste eller åndenød. Derfor er det vigtigt, at du lader din læge stille diagnosen.

Kilde: Astma-Allergi-Danmark