Pages Navigation Menu

Opdragelse – vores ansvar!

Opdragelse – vores ansvar!

Ordet opdragelse har en lidt streng og negativ klang. Men hvis vores børn skal kunne navigere socialt i forhold til andre, er det nødvendigt, at vi lærer dem hvordan.  

Af Bonnie Jensen

Mon ikke alle har prøvet det? At møde et barn, vi simpelthen ikke kan holde ud og som provokerer og irriterer alle, det møder på dets vej. Med mindre barnet decideret har fået en af nutidens bogstavsdiagnoser, kan det meget nemt være manglende opdragelse som er årsagen, og det er synd for barnet.

Sig undskyld når bølgerne har lagt sig!

Konflikter er ikke til at komme udenom, når vi skal guide vores børn på rette vej, men når konflikten imellem barnet og den voksne er på sit højeste, er der stærke følelser i spil. I disse tilspidsede situationer er det bedst, at koble hovedet fra og i stedet lægge mærke til barnets og sin egen reaktion i situationen. Opdragelse drejer sig rigtig meget om at lytte til barnet, høre efter, hvad det faktisk siger, og bruge sin intuition og den viden, man har om sit barn, og at respektere barnet. Hvis man efterfølgende erkender, at man har fået råbt højt af barnet, hvilket helst bør undgås, er det vigtigt at sige til barnet: Jeg er jeg ked af, at jeg råbte ad dig, men jeg kan også gøre noget, jeg ikke burde eller ville.

Forebyg konflikterne!

Udtryk dig tydeligt, når du kommunikerer med dit barn. Det er en del af at opdrage, at sige tydeligt til barnet, hvad det er, man vil have det til. Det gælder også om at være lidt foran. Hvis man fx er i supermarkedet med sit barn på tre år, nærmer sig isene og ser barnets blik fange isene og siger: Du må ikke få is, så forstærker man barnets opmærksomhed på og trang til is. Hvis man i stedet siger: Du må få et æble eller en banan, så har man fortalt barnet, hvad det gerne må få. Spørger barnet så eller plager om is, så kan man trække alternativet frem: Du må få en banan eller et æble. Det gælder om at fokusere på det positive, på det gode som barnet gør. Nogle forældre er tilbøjelige til hele tiden at gøre barnet opmærksom på det forkerte, det gør, og kommer på den måde til at forstærke netop det, de ikke ønsker, barnet skal gøre, selv om hensigten var den modsatte.

Hverdage med drøn på!

Det er let som forælder, at føle dårlig samvittighed over at børnene ikke får nok opmærksomhed i vores travle hverdag. Det er ikke altid, vi kan finde tiden til al det vi gerne vil gøre sammen med børnene. Hvis vores arbejde fylder meget og tager meget af vore tid, kan det være svært at få overskud til at tage børnene med i fx madlavning og rengøring. Men der er alligevel altid nogle valg. Hvis man kun bor tæt børnehaven, kan det være godt at sætte 15-20 minutter af og gå, så man får en hyggelig tur med barnet. Det gælder om at bruge sin kreative sans, for selv de små ting betyder noget. Fx at planlægge og sætte systemer i rengøring og indkøb. Man kan også arrangere sig sådan, at den ene møder sent og følger børnene i institution, og den anden møder tidligt og kommer tidligt hjem, så der bliver mere ro om eftermiddagen. Det er svært, når man er enlig forælder. Det er her netværket kommer ind i billedet, så man kan få hjælp til at hente barnet, og så gengælde tjenesten en anden dag hvor tiden er bedre.

Er regler nødvendige?

Regler er ikke til at komme udenom i børneopdragelse, da det er reglerne der viser vores børn hvad der er acceptabelt.

Når vi laver regler og opsætter grænser for vores børn, lærer vi dem hvordan de skal opføre sig i samfundet for at blive modtaget bedst muligt. Vi lærer barnet hvad vi og vores omgivelser forventer os af dem, og det giver børnene en tryghed at vide hvor grænsen går, og hvad der er ok. Regler og grænser giver trygge børn, og lærer dem at tage et ansvar. Når vi så har opsat nogle forskellige regler, skal vi efterfølgende lære vores børn at følge og overholde dem. Og det er her konsekvens kommer ind i billedet. Når vores børn overskrider vores grænser, skal de vide at det får en konsekvens. Ikke en straf, men en konsekvens. Vi skal som forældre huske, at det meget vigtigt, at vi holder fast i at være konsekvente. Det er nytteløst at være konsekvente den ene dag, for derefter næste dag at ”glemme” det, fordi vi ikke orker balladen. Det viser børnene, at nogle dage kan de komme af sted med deres ballade, og andre dage ikke. Det giver rodløse og forvirrede børn, der ikke lærer reglerne at kende, og derfor ofte vil afprøve grænser for at finde ud af hvor langt de kan gå. At være en konsekvent forælder, kan til tider være yderst krævende. Vi har alle dage hvor vi er trætte, og synes at det er nemmere at ”lade som om” vi ikke har set børnenes ugerninger. Her er det vigtigt at vi forældre støtter hinanden, og bliver enige om de gældende regler, og dermed hjælper hinanden i tilspidsede situationer.

Nej! – hvorfor?

Børn er sjældent tilfredse med at få et nej. Så plager de løs om hvorfor, og vil have begrundelser. Her falder mange af os voksne i fælden og svarer: fordi jeg siger det. Jeg er voksen og det er mig der bestemmer!

For at hjælpe vores børn med at forstå regler og retningslinjer både ude og hjemme, er det godt altid at give børnene en forklaring. Tag dig tid til at forklare sammenhængen, og hvordan denne regel er med til at hjælpe børnene i mange situationer. Hvis vi gør det vil børnene selv begynde at tænke logisk, og lære at forstå at der er konsekvenser ved enhver handling, og på denne måde får de en meget mere nuanceret måde at tale og tænke på. Hvis vi altid husker at udtrykke hvilke forventninger vi har, og hvilke følelser vi har, lærer vores børn at det er tilladt og rigtigt at tale om sådanne ting. De lærer om åbenhed og at man godt må stille krav og forventninger til andre.

Vi er rollemodeller

Så siger vi at jeg er moren og du er barnet…

Vores børn kopierer os voksne, og derfor er det vigtigt at vi handler og reagerer på samme måde som vi ønsker at vores børn skal gøre. Her har mange forældre den holdning at børn skal gøre som vi siger, og ikke som vi gør. Men det er en svær balancegang for barnet, da de spejler sig i os voksne. Børn ser på de voksne hele tiden, og registrerer hvordan de gør, for at lære hvordan man gør i denne verden. Mange at os, vil også opleve at overhøre børnene i en rolleleg, hvor de taler præcis som vi selv ville gøre i den givne situation. Vi ser vores opførsel blive gentaget ordret. Vi voksne spiller derfor en stor rolle i vores børns udvikling. Hvis vi udviser respekt, venlighed, kærlighed, ærlighed, venskabelighed, gæstfrihed, gavmildhed og giver komplimenter, er der store chancer for at vores børn bliver ligesådan. Tænk på, at du er forbillede, når du taler til og om andre.

Hvordan man opdrager børn kan ikke læses i en bog eller på internettet. Opdragelse er en føling med situationen, og en gentagen konsekvens, når de fastsatte regler overskrides. At opdrage et barn er en af de mest ansvarsfulde, sværeste men også mest tilfredsstillende opgaver (når det går godt!), vi voksne bliver stillet overfor. Det er samtidig den opgave vi har fået mindst uddannelse i, da baby jo som bekendt ikke leveres med en instruktionsbog. Det de fleste af os ved om opdragelse, har vi hentet fra vores familie og venner, og fra vores egen barndom.