Pages Navigation Menu

Og de levede lykkeligt til deres dages ende

Og de levede lykkeligt til deres dages ende

“… Og de levede lykkeligt til deres dages ende…”

Hvor mange af os, er ikke opvokset med disse ord, i alle vores godnathistorier som barn? Jeg husker endda selv, en skøn følelse jeg sad med indeni, som barn, hvor historien sluttede af med dette. At alt endte godt. At alt var godt. At alle var lykkelige. “De levede lykkeligt til deres dages ende”.

Pernille Neess Blix, blogger

På en eller anden måde, tror jeg, at jeg selv, har levet sådan. At det bare var “lykkeligt”, uden at jeg har været bevidst om andet. Men det er jo det min pointe er, at man i mine øjne, ikke kan “leve lykkeligt i al evighed”. Men jeg tror egentlig, at rigtig rigtig mange mennesker, søger efter det som afslutningen på bogen hentyder til. At vi alle “lever lykkeligt til vores dages ende”. At mange mennesker, higer efter og søger lykken så meget. Lykken som så fint bliver beskrevet i så mange børnebøger. At bo på det flotte prinsesseslot i det smukke tøj, og altid være glad og smilende og have overskud. At man får den følelse af, at man vil opnå og ønske alt det gode. Alt det fine og skønne. “Lykken”. At mange mennesker søger og søger. Kigger og leder i alle hjørner. Nogen hæfter lykken på ting og mennesker. Køber nyt hus. Får barn. Og et barn mere. Finder nyt spændende job. Rejser på lange luksus rejser. Køber lækkert nyt fladskærm. Finder mange “venner” på facebook. Er social og vil være med over det hele. Være god på jobbet. Være en god forælder som har tid til barnet. Huset og rengøringen skal spille, og der skal være lækkert tøj til ungerne. Børnene skal allerede fra fødslen passe ind i “systemets kasser”. De må hverken veje for lidt eller for meget. De skal også helst opføre sig “ordentligt” udadtil. Være “godt” opdraget. Alt skal passe sammen. Alle ender holdes samlet, man kniber ballerne sammen og prøver ENDNU mere. Endnu hårdere. På at snuse til lykken. Vil have endnu mere. For det man har, er ikke nok. Man søger videre. Higer efter det der gemmer sig liiiige henne bag om hjørnet. Men kunne det tænke sig, som jeg skrev tidligere, at mennesket i dag, søger hen til et sted, hvor alt skal være “perfekt”? I hvert fald udad til. Måske er man endda ikke selv bevidst om det. Men at mennesket søger noget, som reelt ikke findes. Som ikke findes noget sted?

Måske det var på tide, at man revurderede begrebet om “at leve lykkeligt til vores dages ende”? For hvad betyder det egentligt? For hvis man søger noget, og har en forventning til at “leve lykkeligt”, tror jeg at rigtig rigtig mange banker panden mod muren. Så i ivreren efter lykken, ender man måske med at blive “ulykkelig”. Fordi de uopnåelige forventninger man har til livet, ikke bliver indfriet i det tempo og omfang som man havde forestillet sig. Fordi det man så gerne vil være og ha’, findes ikke som det billede, man har “bildt” sig ind i sine spæde og tidlige år. Så hvis man starter sit voksenliv og stifter familie, med sit ubevidste billede inde i hovedet, så kan jeg sgu godt forstå, at nogle løber ind i nogle “svære ubehagelige følelser”. At man kan blive trist og ked af det. Sur og vred. Få en snert af at det hele er noget lort. At man har lyst til at skride fra det hele osv. Men er det ikke lige præcis det’, som kendetegner at man er et menneske af kød og blod. At man besidder alle sider af det gode og dårlige. At man indeholder hele følelses registret. OG at man nogle dage har lyst til at grave sig ned i et hul, helt alene med et glas rødvin, en lommelygte, en bog og masser af slik. Væk fra samlever, børn og andre pligter. Men er det måske ikke bare det’, vi skal acceptere, og ikke blive “bange” for, at have det sådan. For det er vel først, når man indser, accepterer og respekterer, at en selv og den man lever sammen med, kan føle og tænke lige præcis det man har behov for. Og at give sig selv “lov til”, at have det sådan. Uden at skulle fortrænge, skjule, gemme eller dække over dette. Først der’, tror jeg, at man kan blive mere hel og rolig indeni. Fordi så skal man ikke længere lede. Ikke længere søge. Ikke længere hige efter det der uopnåelige. Så STOP med at lege denne her gemmeleg med dig selv. For det eneste sted, du finder et strejf af lykke, er i det sekund, du accepterer dig selv og dit liv, præcis som det er, og at det er “okay”. For ingen kan ha’ det godt hele tiden!!! Ingen kan være “perfekte” i alle aspekter af ens liv. Det handler om indsigt, prioritering og selverkendelse. Så led det rigtige sted.

Invester tid og energi i dig selv og på begynd en indre rejse. For det eneste sted du skal søge, er i dig selv.