Pages Navigation Menu

Nytårsforsætter

Nytårsforsætter

Om et øjeblik er det tid til at lade champagnepropperne springe for at fejre, at et helt nyt og ubrugt år ligger foran os. Det er måske også tid til lidt refleksion over det forgangne, og så er der jo ikke mindst, lige de der irriterende nogen som er så svære at overholde eller efterleve. Nytårsforsætterne!

Nogle elsker dem, andre hader dem, men faktum er, at rigtig mange af os entrerer et nyt år med hovedet fuld af gode idéer til et bedre, lettere og sjovere liv.

Med eller uden t

Når vi taler nytårsforsætter, er der en lille detalje der ofte smutter med i samtalen. Det er det der lille t som forvirrer begreberne. Ofte omtales nytårsforsæt som et nytårsfortsæt! Der har vi balladen for det er jo netop et brud af et mønster vi ønsker, og lige præcis derfor skal vi ikke fortsætte i samme rille.

Tværtimod for ifølge Den Danske Ordbog er forklaringen på et forsæt: en beslutning om at handle eller leve på en bestemt måde, eventuelt mere moralsk eller sundere. Så blev det også lige sat på plads.

Den forklaring levner desværre ikke meget plads til alle de sjove nytårsforsæt i stil med: Jeg vil huske, at spise en pose Piratos og en plade chokolade hver dag, eller først stå op to minutter før jeg skal møde på job hver morgen.

 

nytårsforsætter beløn dig selvBeløn dig selv!

Beløn dig selv for at holde dit forsæt. Når du arbejder med et langsigtet mål som et nytårsforsæt for et helt år, er det vigtigt, at du belønner dig selv for at holde det. Lav eventuelt delmål, og beløn også dig selv når du når disse. Det vil styrke og støtte dig undervejs i processen mod det endelige mål.

Med belønning hjælper du dig selv til at holde fokus på dine nuværende mål. Det styrker dig også i at opnå dine mål generelt, og vil gøre det mere sandsynligt, at du også når fremtidige mål.

 

Mest populære nytårsforsætter

I USA har forskere på University of Scranton undersøgt hvilke nytårsforsætter der er mest populære. Mon ikke de stemmer meget godt overens med danskernes, måske bare i en anden rækkefølge?

  1. at tabe sig
  2. få styr på tingene
  3. bruge færre penge, opspare mere
  4. leve livet fuldt ud
  5. komme i form og være sund
  6. lære noget nyt og spændende
  7. at holde op med at ryge
  8. hjælpe andre med at opfylde deres drømme
  9. blive forelsket
  10. bruge mere tid med familien

 

Nyårsforsætter, sig dem højtSig dem højt…

Hvis man afslører sine planer for familie og venner, kan det også virke stærkt motiverende, og være med til at sparke bolden i mål. Når de med venlig interesse spørger om, hvordan det går med nytårsforsætterne, er det bare for pinligt at krybe til korset og indrømme, at det har man da vist ikke lige ”haft tid” til at få kigget på.

Skriv dem ned!

For nogle af os fungerer det bedst, hvis vi skriver nytårsforsætterne ned på et stykke papir. Måske er det fordi det virker en lille smule mere forpligtende, når man ser ordene skrevet sort på hvidt.

 Hjælp dig selv med at få succes…

Det er nemt at formulere nytårsforsætterne, men lidt af en udfordring at få dem til at lykkes. Måske er det ”loven om tiltrækning” der skal til.

Mange fik øje på denne ”Loven om tiltrækning” da filmen “the Secret” af Rhonda Byrne fra 2006 var aktuel.

“Hemmeligheden” er “loven om tiltrækning” som enkelt kan forklares ved at du får det du beder om. Dette betyder kort fortalt at du skaber din egen virkelighed baseret på dine tanker. Hvis du flytter dit fokus fra det du ikke vil have, til det du gerne vil have sker det.

For eksempel, hvis du fokuserer på regningerne som kommer ind af døren, kommer der flere regninger. Men fokuserer du derimod på at der kommer penge ind af døren, kommer de! Spirituelt forklares det ved hjælp af kvantefysik – vi består alle af energi og ved at fokusere positivt og sende det ud i universet, skaber det positive vibrationer som kommer tilbage positivt. Negative tanker, kommer tilbage negativ.

Prøv det! Måske virker det lige netop for dig.