Pages Navigation Menu

Når storken lader vente på sig

Når storken lader vente på sig

Når beslutning er taget, kan det kun gå for langsomt. Men det er lige netop hvad det gør i nogle tilfælde. Det er ønsket om graviditet og en lille ny det handler om.

Af Henriette Rosenthal Muld

Nogle skal nærmest bare se hinanden dybt i øjnene, så melder storken sin ankomst. Andre må gå lidt mere direkte til værks, og søge hjælp til at opnå den ønskede graviditet.   Det er både alder, livsstil og de gener vi bærer, der er medvirkende til den store forskel der er på, hvor let kvinden kan blive gravid. Jo yngre kvinden er, jo større er chancerne for at opnå en graviditet ad naturens vej.  Kvinders fertilitet topper faktisk, rent aldersmæssigt, ved det 25. år. Herefter begynder det langsomt at gå ned ad bakke, og det vil gradvist blive vanskeligere at blive gravid, idet kvaliteten af æggene forringes år for år.

Ældre mødre

Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende cirka 29 år – fem år mere end for 40 år siden, og tallet bliver hele tiden højere. Der kan synes at være flere fordele ved denne udvikling. Kvinderne er typisk mere modne, har gjort deres uddannelse færdig og lever i et stabilt parforhold.  Rent medicinsk er det desværre ikke optimalt at vente, og først forsøge at blive gravid i en sen alder. Der er nemlig større risiko for at kvinden aborterer eller at der støder komplikationer til under fødslen.

Udeblivende resultat – hvorfor?

Når et par har forsøgt i et par år at få et barn uden held, melder frustrationen hos de fleste, og så starter løbet i forsøget på, at finde årsagen til den udeblivende graviditet.  Når det ikke ser ud til at ville lykkes en kvinde at blive gravid, kan det skyldes flere forskellige årsager. Årsagen kan for eksempel være at kvinden har kæmpet med endometriose, hvor der dannes sammenvoksninger og arvæv omkring æggestok og æggeleder. Muskelknuder, klamydia eller gentagne tilfælde af underlivsbetændelse, kan ligeledes vanskeliggøre mulighederne for en graviditet.

Er årsagen at manden har en nedsat sædproduktion, kan det både være enten genestisk dysfunktion, eller fordi manden tidligere har haft en kønssygdom eller infektioner, som har forringet evnen til at producere sædcellerne.

Nogle par, ca. ti procent, er barnløse uden at man kan sige noget om de præcise årsager til deres barnløshed. Det kaldes for uforklarlig barnløshed. Alle undersøgelser af både mand og kvinde ser helt normale ud, men alligevel udebliver graviditeten. Hvad er mulighederne for hjælp? Der findes flere forskellige metoder og her kan du læse om de mest almindelige former for hjælp til at blive gravid, når den naturlige ikke længere er en mulighed.

In Vitro Fertilisation – IVF-behandling, er den klassiske reagensglasbefrugtning. Her stimuleres kvindens æggestokke med hormoner, så der udvikles et passende antal modne æg. I lokalbedøvelse, tages æggene ud, og befrugtes. Et eller to æg tilbageføres i livmodere via et blødt kateter gennem livmoderhalskanalen, og så der det bare at vente, og håbe på at et eller flere æg vil sætte sig fast og resultere i en lille ny.

ICSI- Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion. Denne behandling kan anvendes, når sædkvaliteten er nedsat på en måde, så befrugtning ved almindelig IVF ikke er mulig. Æggene befrugtes i etlaboratorie ved injektion af en enkelt sædcelle i hvert æg (= ICSI). ICSI er ofte næste step, såfremt almindelig IVF-behandling ikke er mulig eller ikke fungerer godt. IUI-D-Insemination med sæd fra donor. Denne mulighed anvendes hvis manden ikke producerer sædceller, eller har ringe sædkvalitet. Formålet med inseminationen, er at øge graviditetsraten ved at optimere antallet af bevægelige sædceller i æggelederne på ægløsningstidspunktet, hvor chancen for graviditet er højst.

Har manden blot let nedsat sædkvalitet, eller barnløsheden er uforklarlig kan Insemination med mandens sæd foretages. Dette kaldes IUI-H. Formålet ved at anvende denne metode er lige som ovenstående. Ægdonation, er en mulighed hvis kvinden på grund af alder eller genetiske sygdom ikke selv er i stand til at producere æg. Her befrugtes æg fra en ægdonor i reagensglas, hvorefter det placeres i livmoderen på modtageren af ægget.

Dette udpluk af muligheder for hjælp til at blive gravid, er beskrevet i en enkel form. Hvad det medfører af ubehag af hormonstimulation, overvågning af sexliv for at afklare problemet, pres på parforholdet over den udeblivende familieudvidelse, kan kun de der har været i situationen vide. Disse frustrationer er nok heldigvis hurtigt glemt, når lille ny har meldt sin ankomst og fokus i stedet for rettes på den nye familiestruktur.  Faktum er, at der er rigtigt gode muligheder for at få hjælp, nogle i det offentlige regi, andre for privat finansiering.

Kilde: Illvid.dk og Rigshospitalet.dk