Pages Navigation Menu

Når familieidyllen falmer

Når familieidyllen falmer

De fleste forestiller sig familielivet som en lille lyserød sky af lykke. Vi giver den hele armen for at skabe et perfekt glansbillede og være gode forældre. Derfor har vi det med at problematisere selv de mindste detaljer. Men erkend, at livet med børn er kaotisk og langt fra perfekt, siger en kendt sociolog

Af Hanne Mikkelsen

Vi elsker vores børn og gør alt for at skabe de perfekte, pletfri rammer for dem. Med alt, hvad hjertet begærer af legetøj, lækkert tøj og læssevis af oplevelser. Moderne mødre og fædre i dagens Danmark vil gerne gøre det lidt for godt. Den adgang vi har til viden forvirrer og frustrerer os tilsyneladende. Hvis der er den mindste slinger i den snorlige plan, vi har lagt for det perfekte liv gør vi det hurtigt til et problem. Familie-idyllen falmer. Umiddelbart uden, der er grund til det. For det er let at komme i tvivl om, hvorvidt man nu gør det rigtige. Det er lige før, vi tror vi risikerer at blive hørt i lektien og kan i søvne remse de rigtige svar op, hvis nogen skulle spørge om, hvad børn bør kunne på forskellige alderstrin. Kan de gå inden de er fyldt et år? Må de spise for mange pizzaer og pølser? Hvornår skal de tale rent? Hvor længe bør de gå med ble?

Men slap af! Lad være med hele tiden at forsøge at stille en diagnose på alle de problemer og dilemmaer, vi løber ind i gennem livet med børn. Det siger Emilia Van Hauen, som er sociolog med speciale i moderne livsstil og medforfatter til to bøger om moderskab.

Alle antenner ude

Vi lever i et top-moderne informations-samfund, hvor vi konstant tæppebombes med talrige oplysninger om, hvordan en børnefamilie bedst fungerer. Fra alle sider bliver der mindet om, hvordan en mor bør være og hvordan en far skal forholde sig til sin rolle. Sundhed, stimulation, sociale relationer og skolefærdigheder. Alt sammen emner, som der er utrolig stor fokus på i det offentlige rum. Og vi vil jo gerne have børn, som får det bedste og ér blandt de bedste. For hvem vil ikke gerne have sunde, stærke og glade børn…? Derfor har vi alle antenner ude for at opfange potentielle problemer – allerede længe inden, at der overhovedet er ansats til det. Det giver en evig nagende uro og usikkerhed. Mange lever i en tilstand af ufuldkommenhed og utilfredshed – i stedet for bare at være sammen og nyde hinanden i familien. Erkend, at livet med børn kan være kaotisk og helt naturligt vil være præget af små som store bekymringer, lyder opfordringen fra Emilia Van Hauen.

Forældre-fælde

I samme åndedrag erkender hun blankt, at hun ikke selv er spor bedre. Hun er mor til tre drenge og kender alt til konstant at være på vagt efter det mindste vink om, at der skulle være revner i glansbilledet. Som når én af drengene fortæller, at der ikke var nogen, der gad lege med ham i skolen en dag. Så begynder hendes alarmklokker også automatisk at bimle og tanker om hans sociale relationer maser sig straks på. Fremfor at tage situationen afslappet og indse, at han faktisk har leget med nogle, der var bare en enkelt, som ikke lige gad lege dén dag. Det er en helt klassisk forældre-fælde, mener hun. Vi er så forhippede på, at vores børn skal være lykkelige, at vi ender med at blive overbeskyttende og over-opmærksomme, og det kan være enormt belastende for børnene. I stedet er det vigtigt at minde sig selv om, at familielivet konstant har sine overgange og består af både op-og nedture, mener hun.

Gør det af lyst

I de senere år har onde tunger talt om den over-idylliske, iscenesatte virkelighed. Med stor-smilende forældre, som kan fremvise et skinnende rent hjem med designer-børnemøbler, poderne iført modetøj som klippet ud af et magasin. På komfuret simrer hjemmedyrket babymos, mens den ældste i børneflokken er til violin-undervisning. Et karrikeret drømmebillede af det formfuldendte familieliv, som flere og flere forældre forsøger at leve op til – eller i hvert fald forsøger at bilde omverdenen ind, at de lever op til. Den udlægning køber den kendte sociolog dog ikke. Emilia Van Hauen nægter at tro, at nutidens forældre kan være så indskrænkede, at de prøver at give en illusion af det perfekte bare for at få omgivelsernes anerkendelse. Hun mener, at de forældre, der fræser rundt for at nå at lave øko-boller, den perfekte påskepynt, maler fingermaling med børnene og står i svømmehallen og på fodboldbanen weekend efter weekend oprigtigt gør det, fordi de ønsker at være gode forældre – og fordi de har lyst til det.

Hun ser forældres fornemste opgave i dag at gøre deres børn til sociale væsener. Til stærke individer, som også kan finde ud af at være en positiv del af fællesskabet. Man skal sørge for at opdrage sine børn til, at de ikke altid kan få deres vilje og ikke altid kan bestemme.

Så måske man skulle skrue ambitionsniveauet ned, lade støvsugeren stå, smide en færdigret på bordet og lade ungerne få lov til at være som de er – uden at bekymre sig fra morgen til aften.