Pages Navigation Menu

Muslinger med glutenfri pasta

Muslinger med glutenfri pasta

2 kg blåmuslinger

1 pakke glutenfri pasta

150 g bacon i skiver

4 fed hvidløg

1 stk. skalotteløg

2 spsk. hvidvinseddike

¼ flaske hvidvin

½ l fløde

1 bundt basilikum

1 bundt asparges

1 bundt forårsløg

1 spsk. olie til stegning

Salt og peber

Tilberedning

Alle de åbne muslinger smides ud. Tryk på hver enkelt muslingeskal, lukker de sig ikke, skal de smides ud. De gode og friske muslinger skylles og lægges i en sigte så vandet kan dryppe af. Skær baconskiverne i strimler. Forårsløg og skalotteløg snittes på langs. Pastaen koges i letsaltet vand i 6 minutter. Hvidløg og skalotteløg sauteres sammen med bacon på en pande sammen med lidt olie ved middel varme. Må ikke tage farve. Tilsæt eddike og hvidvin og lad det koge ind til det halve. Tilsæt fløden og lad det hele koge ind til det halve. Tilsæt de rensede muslinger, groftsnittet asparges og forårsløg og lad det hele simre i 5 minutter under omrøring. Vend basilikumblade i retten sammen med den kogte pasta og servér straks.