Pages Navigation Menu

Mormors koldskål med ristede havregryn og jordbær

Mormors koldskål med ristede havregryn og jordbær

Personer: 4

6 æggeblommer

korn fra 2 vaniljestænger

100 gr. rørsukker

skal og saft fra ½ appelsin

skal og saft fra 1 citron

1 spsk. kardemomme

2 dl. sødmælks yoghurt

1 liter kærnemælk, gammeldags

Ristede havregryn

200 gr. havregryn fra Gram Slot

50 gr. smør

100 gr. sukker

1 bakke jordbær, skyllede og i skiver

Tilberedning

Start med at lave de ristede havregryn: skyl og skær jordbær i skiver. Smelt smørret på en pande til det har bruset op. Tilsæt sukker som smeltes sammen med smørret. Pas på fingrene, det bliver meget varmt! Når massen er lysebrun, tilsættes havregryn, rør grundigt igennem og tag de ristede havregryn af varmen. Put det hele i et ildfast fad og lad det afkøle mens du laver koldskål. Pres saft og riv skallen fra appelsin og citron, og flæk vaniljestængerne og tag kornene ud. Alle ingredienser til koldskål tilsættes undtagen yoghurt og kærnemælk. Brug gerne en røremaskine, der skal piskes til massen er helt hvid. Tilsæt herefter yoghurt og kærnemælk lidt ad gangen og pisk videre ca. 5 min. Tag 4 dybe tallerkener, anret jordbærskiver på bunden, hæld koldskål oven på bærrene og drys til sidst med de ristede havregryn. Servér straks.