Pages Navigation Menu

Mobning Lars bom

Mobning Lars bom

Du er forkert, Lars

Lars Bom blev mobbet som barn. Han kender derfor alt til at føle sig forkert og udenfor. Som voksen har han kastet sig ind i kampen mod mobning.

Han er allergisk over for voksne, der skælder ud og påfører børn skyld. En gang overværede han en scene i et supermarked, hvor et barn ikke lige opførte sig som mor og far syntes. “Nu stopper du. Ellers får du aldrig lov at komme med i supermarkedet igen,” truede moren. Så fløj det ud af ham: “Hvad med dig selv? Hvis du ikke stopper med det der, så gider jeg aldrig se dig her i supermarkedet mere!”

Der var også en situation i en lufthavn, hvor en fransk far, hvis trætte søn ikke ville have sine sko på, kaldte sin dreng næsvis og grim og sagde, at han ville få enden på komedie, når de kom hjem. Her brød han også ind med en spontan bemærkning til faren: “Det er dig, der er den grimme. Du har brug for at blive voksen!”

At Lars Bom har svært ved at klare, at nogen taler ned til børn eller ydmyger dem offentligt bunder i den mobning, han selv har oplevet som barn. Børns Vilkår har talt med Lars Bom om mobning og hvad man kan gøre for at bekæmpe den.

Helvedesugen

For Lars Bom stod mobningen heldigvis kun på, da han var 12-13 år. Han husker især én helt bestemt uge. Drengene, der ville have Lars ned med nakken, brugte virkeligheden fra jægersoldaternes optagelsesprøve som en metode for deres angreb. Det havde de studeret i et program kaldet Helvedesugen, der blev vist i TV dengang.

Lars Boms helvedesuge bestod i, at drengene fra klassen tog imod ham allerede inden han var kommet med toget til skole. I toget skreg de ham op i hovedet, slog ham og puffede ham. I togvognen blev der hængt tegninger op af ham, og drengene sang smædesange om ham. De tog også hans hvide vindjakke og trak den henad perronen på Københavns Hovedbanegård med duelort, ølsjatter, bræk og cigaretskodder. Og sådan fortsatte det hele skoledagen. I klasselokalet var der hemmelige tegn for, hvad der ville ske med ham, når de havde frikvarter. Tæsk og ydmygelse

“Jeg skulle ydmyges og nedbrydes. Og det virkede. Efter en uge var alt kaos inde i mig, og jeg var styret af en angst, der gjorde, at jeg ikke kunne tænke klart. Mit selvværd var i bund, og jeg kunne mærke, hvordan alt ved mig føltes forkert,” fortæller han.

Lars Bom understreger dog, at langt de fleste sagtens kan komme videre, hvis sårene fra mobningen bliver bearbejdet på den rigtige måde. Som voksen kan han se nogle af de mønstre i mobningen, han ikke kunne gennemskue som barn, fx at der er et nedbrydningsprincip i mobning, der er noget helt andet end en almindelig konflikt mellem børn. Hvor en konflikt er mellem to mere jævnbyrdige parter, er magtforholdet i mobning ulige og fører til nedbrydning af den, der mobbes.

“Konflikten i sig selv er ikke interessant for den, der mobber. Det er hvordan det påvirker den, det går ud over, der er interessant. De siger til dig, at du skal være anderledes og at du er forkert, men i virkeligheden er det ikke det, det handler om. I konflikter vil en af de involverede parter forandre den anden. I mobning vil mobberne tværtimod gerne have, at du forbliver den du er, så de kan fortsætte mobningen. Det var meget forvirrende for mig, fordi deres instrument for mobningen var min måde at være på,” siger han.

Omsorgskultur forhindrer mobning

Mobning kan ifølge Lars Bom også være et resultat af en kamp om en plads i solen. Børn er bange for at komme til at stå i skyggen og miste deres venner, der betyder utrolig meget for dem. For at overleve i det smuldrende fællesskab, efterhånden som børnene bliver ældre, danner de derfor kliker og hierarkier, hvor nogle bliver udelukket. Konsekvensen for dem, mobningen går ud over, er at de bliver ensomme og kan miste troen på sig selv.

“De kan også miste troen på, at andre mennesker vil dem noget godt. Og ensomhed og ensomhedsfølelse er et meget følsomt emne for os mennesker, fordi det signalerer svaghed og sårbarhed. Derfor risikerer mobbede mennesker at udsætte sig selv for den værste straf i livet: at ende som ensom,” siger han.

Lars Bom arbejder i dag engageret med, hvordan vi kan reducere mobning i skolen. Han mener bl.a. at forældrenes evne til at samarbejde er helt afgørende for at bekæmpe mobning.

“Forældresamarbejde er vigtigt for at skabe den tillid og tryghed, som børn har brug for. Jo mere forældre arbejder sammen, kommunikerer og kan lide hinanden, jo mere åbent bliver der talt om tingene. Så er der ikke så meget berøringsangst over for problemer, og fordommene bliver brudt ned. Jeg tror, at børn, hvis forældre er mere sammen, mobber hinanden mindre,” fortæller han.

Den allerstørste gevinst er, hvis man kan skabe tillid mellem børn og voksne, mener Lars Bom. Men det er samtidig noget af det allersværeste. Når et barn bliver ramt af mobning, bliver det lynhurtigt ramt af skyldfølelse, forklarer han. Skyldfølelsen gør, at barnet ikke har lyst til at åbne sig. Derfor er det også vigtigt helt fra børnehaven at forberede børn og voksne på de situationer, de kan komme ud for.

“Det er ligesom teorien til køreprøven: Hvis du kommer ud for de og de situationer, hvad vil du så gøre, hvordan vil du reagere, hvem kan du stole på? Når de større børn i børnehaven kommer op og skændes, så skal de vide, at de altid kan komme til de voksne, og at det er helt ok,” siger han.

Mobning handler ikke kun om et offer på den ene side og en mobber på den anden. Det har også med fællesskabet i hele klassen at gøre. Derfor må man i skolen arbejde på at skabe en omsorgskultur, dvs. et fællesskab, der ikke accepterer ensomme børn i klassen.

“Mobning ville ikke kunne lade sig gøre i en klasse, der har et godt sammenhold og en høj grad af forståelse og omsorg for hinanden. Så vil der ikke være frygt i klassen. Og når der ikke er frygt i klassen, så kan mobning heller ikke komme ind,” siger han.

Råd til forældre: Opdrag jer selv

Omsorgskultur er også noget, forældre kan arbejde med. Forældre har ifølge Lars Bom alt for travlt med at opdrage børn ved at prøve at forandre dem. Men de burde se lidt mere indad og overveje at opdrage på sig selv i stedet for. Han mener nemlig at megen mobning er grundlagt i mønstre, børn lærer fra deres forældre.

“Hvis mor og far altid skælder ud og påfører børnene skyld, så er det klart, de tager det med i skole. Man skal ikke opdrage sine børn til at dømme andre hele tiden. Jo mere anerkendende tilgang vi har til hinanden, jo nemmere er det at omgås. Det lærer børnene jo heldigvis også af. Mit bedste råd til forældre er ikke at have så mange meninger om hinanden hele tiden,” siger han.

Men da han har sagt det, kommer han til at tænke på situationerne i supermarkedet og lufthavnen, hvor han også selv var fordømmende over for de “dumme” forældre og deres “åndssvage trusselspædagogik”.

“Et eller andet sted er det jo også forkert af mig at skælde ud på en forælder, som skælder sit barn ud. Så gør jeg jo bare det samme som forældrene. Jeg tror, det handler om, at vi har meget travlt – også mig – med at måle og veje alt, hvad der er rigtigt og forkert. Og hvis jeg nu stoppede lidt med det, så ville der også være plads til mere rummelighed. Det må jeg vist lige tænke lidt over,” slutter Lars Bom. Kilde www.bornsvilkar.dk

Når et fællesskab ikke er for alle

Mobning er et gruppefænomen, der går ud over alle i en klasse. Mobning er ødelæggende for dem, det går ud over, og bør altid bekæmpes.

Børns Vilkår mener, at det er de voksne, der har hovedansvaret for, at alle børn trives i skolen. De voksne skal hele tiden arbejde med klassens trivsel og reagere, hvis de ser eller hører, at der foregår mobning. Gode råd til forældre – understøt trivsel i dit barns klasse

1. Vis engagement i dit barns klasse Spørg både til dit eget barns trivsel og til klassekammeraternes trivsel Deltag i klassearrangementer Viderebring informationer og aftaler til de forældre, som er forhindrede i at deltage i klassearrangementer Reagér hvis du fornemmer mistrivsel

2. Vær en god rollemodel Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere Vis interesse for skolen og klassen Vær åben og fordomsfri når der opstår konflikter

3. Lær dit barn social ansvarlighed Støt dit barn i at være social på kryds og tværs af klassen Støt dit barn i at turde sige fra Ros dit barn, når det viser social ansvarlighed

4. Bidrag til det gode forældresamarbejde Vis at du ønsker at fremme den åbne dialog om klassens trivsel Sæt “børnenes trivsel” på dagsorden til hvert forældremøde Drøft hvordan konflikter blandt børnene bedst håndteres

Gode råd til forældre – når der er mobning i klassen

1. Tag det alvorligt Spørg interesseret ind til det, som foregår Lyt til dét, dit barn fortæller og inddrag evt. dit barn i løsningsforslag Vær opmærksom på at andre børn kan opleve tingene anderledes

2. Gør noget Kontakt klasselæreren, fortæl om din bekymring, insistér og medvirk til handling Vær åben og imødekommende over for at drøfte klassens situation Undgå at udpege syndebukke – mobning går ud over alle

3. Et evigt fokus Hav fortsat fokus på børnenes trivsel, også når det ser ud til, at mobningen er stoppet Spørg jævnligt dit barn, hvordan klassekammeraterne mon har det