Pages Navigation Menu

MEXICANSK LASAGNE

MEXICANSK LASAGNE

Du skal bruge:

1 løg

1 lille aubergine

2 peberfrugter

2 spsk. olivenolie

400 g hakket oksekød

1 pose Santa Maria Chili con Carne Spice Mix

1 dåse hakkede tomater

5 dl mælk

2 spsk. hvedemel

1 tsk. muskatnød

Salt og peber

50 g revet ost

5 stk. Santa Maria Whole Wheat Tortillas

75 g revet ost

1 bundt forårsløg

1 bundt frisk koriander

 

Sådan gør du:

Hak løget fint. Skær aubergine i små tern. Snit peberfrugterne. Varm olien i en gryde og svits løg og grøntsager.

Tilsæt kødet og brun det med Chili con Carne Spice Mix. Tilsæt hakkede tomater og lad kød og grøntsager simre under låg i ca. 10 min.

Hæld 3 dl mælk i en lille gryde. Ryst resten af mælken sammen med mel til en jævning. Rør jævningen i den lune mælk og rør i saucen, mens den jævnes. Smag saucen til med muskatnød, salt og peber. Tilsæt osten og lad den smelte i saucen.

Fordel lagvis, i en smurt springform på ca. 22 cm i diameter, tortilla, kødsauce og ostesauce. Slut af med et lag kødsauce og drys med revet ost. Bag lasa­gnen i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. Top lasagnen med snittet forårsløg og frisk koriander. Servér evt. med en skål sprød salat.