Pages Navigation Menu

Madspild

Madspild

Undgå madspild!

Alt for meget mad havner i skraldespanden. Det sker fordi de “gode tilbud” alt for ofte frister, og får os til at købe lang mere, end vi kan nå at forbruge, inden udløbsdatoen passeres.

Af Henriette Rosenthal Muld

Køb mindre og stop madspild! Det virker paradoksalt, at det netop er discountkæden REMA 1000 der stiller sig i spidsen for sådan en udtalelse. I samarbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har den landsdækkende discountkæde siden 2008, arbejdet på at oplyse forbrugerne om vigtigheden af, at vi alle tager et større ansvar for at undgå overflødigt madspild. Det er slut med de flerstykstilbud, der får forbrugeren til at putte tre pakker hakket oksekød i indkøbskurven, når det i virkeligheden bare er en enkelt pakke der står på indkøbssedlen. Jamen, det er jo billigere, tænker mange af os og lukker øjnene for, at vi ofte smider uforholdsmæssigt meget mad ud, netop fordi vi lige faldt over et godt tilbud. REMA 1000 afskaffede i 2008 disse tilbud, som er en af de helt vigtige årsager til, at hver dansker hvert år smider 63 kilo madvarer direkte i skraldespanden.

Slut med ressourcespild

Uanset om det er en enkelt eller om det er fem stykker af en vare, som du køber i den landsdækkende discountkædes butikker, er stykprisen altid til laveste pris. Det er befriende at handle, og rent faktisk bare indkøbe det, man helt realistisk kan nå at få omsat til måltider til familien. Ikke så sjældent bliver man overrasket når, man opdager hvad der gemmer sig bagest i køle- og fryseskabet.

“Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har ærgret mig, når jeg hjemvendt fra en tur i supermarkedet, endnu en gang har konstateret, at for at få plads til de nye “mængdetilbud”, har jeg været nødt til at smide mad ud, som jeg simpelt hen har glemt jeg har købt. Det sker når jeg er faldet for et at de meget typiske “køb 3 betal for 2″ tilbud. Det jeg ikke skal bruge til madlavningen lige her og nu, bliver pakket væk og jo mere jeg tror at jeg sparer, jo mere smider jeg ud efterhånden, så kan blive plads til nye tilbud i fryseren. Det er en hel befrielse, at jeg til en venindeaften havnede i en diskussion om denne problematik, og blev gjort opmærksom på REMA 1000´s tiltag for at undgå madspild. Nu er jeg hele tiden bevidst om, at putte det i indkøbskurven som vi realistisk set har brug for, og ikke mindst har en chance for at forbruge, inden holdbarheden af madvaren udløber”, fortæller Helle Jespersen.

Naturens størrelser

Avlerne der sørger for at vi året rundt, kan spise årstidens frugt og grønt kasserer store mængder af de fremavlede friske og sprøde frugter og grøntsager, som intet fejler. Kun fordi størrelsen ikke er rigtig, i forhold til den ensartethed, som forbrugeren efterspørger, når der puttes i poserne i grøntafdelingen! Det sker helt naturligt, når det er stykprisen der er afgørende. Hvad enten det er bevidst eller ej, går forbrugeren ofte uden om de mindre stykker frugt og grønt, for vi skal da have noget for pengene. Naturen er bare ikke indrettet til, at alt fremkommer i samme ens størrelse. Heldigvis, for det er en del af charmen – også det har REMA 1000 en glimrende løsning på i forhold til at stoppe destruktionen hos avlerne af spiseduelige mad. Køb årstidens udvalgte frugt og grønt efter vægt! Om det er et lille eller et stort hvidkålshoved, du skal bruge i madlavningen, vælger du den størrelse der er passende, og betaler efter vægt. Du betaler efter samme lave pris pr. halvkilo. En åbenlys både logisk og retfærdig løsning, som sikrer at du får lige præcis hvad du betaler for til discountpris uanset hvilken størrelse du vælger.

Datovarer – gode køb med begrænset holdbarhed

Vi kan som forbrugere hjælpe både os selv og REMA 1000, med at begrænse madspild. Det ligger lige til højrebenet, at holde øje med dagens udvalg af datovarer, og købe madvarer med en begrænset holdbarhed til en billigere pris. Hvis man allerede har besluttet sig for, hvad man har lyst til at spise til aftensmad i dag, er det fjollet at tage den vare med den længste holdbarhed, når der findes en vare der er frisk og lækker, men blot med en dato for holdbarhed, som er kortere end den første vare, som man typisk må helt ind bagest på hylden for at “grave” frem.

Hvad er madspild?

Der er ikke mange, der ved så meget om madspild som Selina Juul, der i sensommeren 2008 stiftede forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. – Det var overvældende så meget positiv opmærksomhed Stop Spild Af Mad blev mødt med. Allerede tre måneder efter jeg havde startet denne forbrugerbevægelse imod madspild, blev jeg kontaktet af REMA 1000, der som den første supermarkedskæde ønskede et samarbejde, så vi i fællesskab kunne arbejde hen imod, at reducere madspild. Her ønskede man at yde et bidrag der virkelig battede noget, nemlig at fjerne flerstykstilbud og fuldstændigt udrydde begrebet mængderabat.

Både på rema1000.dk og stopspildafmad.dk kan du læse meget mere om hvad madspild er, og hvad du helt konkret kan gøre for at reducere unødvendigt madspild.

Hvad er madspild? Er du i tvivl, finder du her nogle eksempler på unødvendigt madspild:

At købe for stort ind, så man ikke kan nå at få spist op i tide

At tænke kvantitet frem for kvalitet. Altså at købe “3 for 10”, hvor de 2 ender med at blive for gamle i stedet for at købe 1 af bedste kvalitet og nyde den uden spild

At smide madresterne ud, i stedet for at gemme dem i køleskabet/fryseren

At smide maden ud flere dage før udløbsdatoen At glemme at udnytte al maden i køleskabet, inden man køber noget nyt

At glemme at bruge madresterne til eksempelvis madpakker At lade maden “dø” bagerst i køleskabet, hvorefter man smider maden ud At glemme at “spise op” i fryseren, inden der kommer nyt deri

At glemme at fryse ned i passende portionsstørrelser

At tilberede for store portioner, som man ikke kan få spist op

At tage mere på sin tallerken, end man er sikker på at kunne spise

Hvorfor bør man mindske madspild? Det bør man fordi man derved: Sparer på Jordens i forvejen knappe ressourcer Opfører sig ansvarligt i en verden, hvor der på verdensplanen dør årligt ca. 15 millioner børn af sult Bidrager til at begrænse CO2-udslippet, hvorved drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning bremses Som gennemsnitsfamilie sparer 10.000 kr. om året på madindkøb

Kilde: Stopspildafmad.dk