Pages Navigation Menu

Lus…

Lus…

Hvad er det lige med de lus? Ved de ikke, at man tidligere havde en ”lusesæson”? Åbenbart ikke, for mange i familier kæmper man med luseangreb året rundt. Andre er ”førstegangs” ramte og skal først nu til at sætte sig ind i, hvordan man bekæmper de små irriterende bæster.

Hvordan ser hovedlus og deres æg ud?

Hovedlus er små, flade, aflangt ovale insekter. De voksne hovedlus er 2-3 mm lange; hunnerne er større end hannerne. De nyklækkede lus er kun 0,5 – 1 mm. Lus har tre par ben forrest på kroppen, de har ikke vinger, og de kan hverken flyve eller hoppe. Lusenes farve kan variere fra nærmest gennemsigtig gråhvid til meget mørk. Denne variation skyldes, at lusene kan forekomme mere mørke lige efter, at de har suget blod.

Luseæg er ca. 0,8 mm lange og sidder på en ”stilk”, der er kittet fast til hårene helt nede ved hovedbunden. Nylagte levende æg sidder helt nede ved hårbunden hvor de er svære at få øje på. Efter klækning bliver de tomme æggeskaller siddende på hårstråene og vokser ud med håret.

Både lus og æg kan ses med det blotte øje, men brug af forstørrelsesglas gør det nemmere at få øje på dem. Det kan være svært at se forskel på levende og døde æg, men sidder de mere end 1 cm fra hovedbunden, er der sandsynligvis tale om døde eller klækkede æg.

 Hvordan smitter lus?

Tæt kontakt mellem hoveder anses for at være den eneste smittevej af betydning. Lusene forlader ikke frivilligt et hoved, medmindre de har mulighed for at kravle over på et andet.

Da spredningen af lus sker ved tæt kontakt, vil det ofte være i den nærmeste omgangskreds (legekammerater og/eller familie), at man skal søge smittekilden. De fleste børn opholder sig i skole, daginstitution og fritidsordning en stor del af dagen, hvilket giver gode muligheder for tæt kontakt med eventuelle smittekilder.

Hovedlus kan leve i op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden, men generelt dør de hurtigere. Overlevelsestiden afhænger af temperatur, fugtighed og af hvornår de sidst har suget blod. Lus, der ikke sidder i håret, vil hurtigt blive svækkede på grund af udtørring og mangel på føde (blod).

Kan alle få lus, eller rammer det kun udvalgte, ligesom man kender det fra myggestik?

Det er et velkendt faktum, at hvis folk er meget syge, så forlader lusene dem. Det er muligvis fordi kropstemperaturen stiger ved sygdom, og så trives lusene ikke så godt.

Ellers gælder det for lus, ligesom alle bidende og sugende insekter, at de ikke sætter sig på alle. Det er formentlig, fordi man enten smager eller lugter rigtigt godt eller dårligt. Man kan principielt godt være i en bus fuld af folk med lus og ikke selv få nogen.

Kan hovedlus forebygges?

Forebyggelse mod smittespredning sker ved regelmæssigt – cirka en gang om ugen – at rede håret igennem med tættekam og straks iværksætte en behandling og give besked til omgangskredsen, hvis der findes lus. På denne måde opdages eventuelle lus hurtigt, smitten begrænses, og sandsynligheden for at blive smittet igen på et senere tidspunkt mindskes.

Hvordan konstateres hovedlus?

Nogle mennesker oplever kløe, når de har fået lus, men da der kan gå flere uger, fra man har fået lus til kløen begynder. Nogle mennesker reagerer ikke med kløe, og kløe er derfor et meget dårligt mål for, om man har lus eller ej. Børn i alderen 3–10 år bør derfor regelmæssigt, gerne en gang om ugen, undersøges for lus. Får forældrene besked fra skole, institution, legekammerater eller andre om, at der er fundet lus i den nærmeste omgangskreds, bør man altid uanset alder undersøge barnet, også selvom familien aldrig har haft lus.

Behandlingsmuligheder

Har man lus, skal der behandles med et lusemiddel eller med en tættekam – i de fleste tilfælde en kombination af begge. Hvis man vælger at anvende lusemiddel, er det forskelligt fra produkt til produkt, hvordan det anvendes. Brugsanvisningen skal altid læses grundigt, før man går i gang med behandlingen.

Hvad er vigtigt efter en vellykket behandling?

En vellykket behandling skal altid følges op af regelmæssige eftersyn af hovedbunden, fordi der fortsat kan være smittekilder i omgangskredsen. Risikoen for gensmitte fra omgangskredsen kan mindskes betydeligt ved, at man aftaler, at alle undersøges mod lus samme dag f.eks. første dag efter efterårsferie, juleferie eller lignende.

Æg og æggeskaller bliver siddende i håret efter en behandling og kan kun fjernes ved, at man kradser dem af med neglene eller med tættekammen, men ofte vil håret følge med. Tilstedeværelsen af æg og æggeskaller, der sidder mere end én cm fra hovedbunden, er ikke tegn på en mislykket behandling. Det vil som regel være døde eller tomme æg, og der er derfor ingen grund til at fjerne dem.

Både ved brug af lusemidler og ved brug af tættekam kan man risikere at blive smittet igen i behandlingsforløbet, eller lige efter en behandling er afsluttet. Dukker der pludselig store lus op, kan det være tegn på, at man er blevet smittet igen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet samt Videnskab.dk