Pages Navigation Menu

Løgpostej med hasselnødder og broccolisalat

Til 4 personer

Løgpostej: 4 stk. løg, 2 stk. æble, 25 g hasselnødder, 1½ spsk. rapsolie 1½ dl grahamsmel 1 dl minimælk 2 spsk. sojasauce 1 tsk. fint salt 4 stk. æg ½ spsk. olie til bageform

Broccolisalat: 1 stk. broccoli 1 stk. rødløg 2 stk. æble 1 dl skyr 2 spsk. balsamico eddike 1 tsk. honning peber

Tilbehør: 600 g kartofler 1 tsk. fint salt timian

Tilberedning: Rens løgene og hak dem fint sammen med nødderne. Skræl og rens æblerne og riv dem groft. Kom olien i en gryde og steg løgene klare. Tilsæt æbler, nødder, mel, mælk, sojasauce og 1 tsk. fint salt. Varm det hele igennem under konstant omrøring i 5 minutter. Tag gryden fra varmen og lad massen afkøle 10 minutter. Rør æggene i og kom farsen i en smurt brødform. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 55 minutter. Skyl broccolien, del den i små buketter og skær stokken i små stykker. Kom dem i en gryde sammen med 2 dl vand og kog dem i ca. 3 minutter. Lad dem dryppe af i en sigte. Rens løget og æblerne og skær dem i små tern. Lav en dressing af skyr, balsamicoeddike, honning og peber. Bland broccoli, løg og æbler sammen med dressingen. Skræl de små kartofler, skær dem i både og vend dem med 1 tsk. fint salt og timian. Bages i ovnen ca. 25-30 minutter sammen med løgpostejen. Server den varme løgpostej sammen med broccolisalat og kartoffelbåde.