Pages Navigation Menu

Lidt om vitaminer…

Lidt om vitaminer…

Vitaminer i kosten

Hvis du spiser en sund og varieret kost, vil du som regel få de vitaminer, som du har brug for. Selv med en varieret kost, kan du dog have brug for D-vitamin i vinterhalvåret og folsyre, hvis du planlægger at være gravid. Det sker kun sjældent, at man får for mange vitaminer i gennem kosten, det optræder oftest ved brug af store doser kosttilskud.

D-vitamin

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, og kortvarige regelmæssige ophold i solen er bedst. Kun i mindre grad får vi D-vitamin fra kosten. D-vitamin er specielt vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for knoglerne og musklerne. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed, og kan i svære tilfælde give muskelsmerter og svage muskler.  

Fuldkorn er godt for meget

Vidste du at fuldkornsprodukter giver B-vitaminer?

C-vitamin 

Citrusfrugter er fyldt med C-vitamin og antioxidanter og rigtig gode for både helbredet og udseendet. Frugternes høje indhold af C-vitamin hjælper huden til at danne collagen, som holder sammen på cellerne. C-vitamin er også nødvendig for hurtig heling af sår og for at undgå arvæv. Foruden citrusfrugter er kiwier, bær, tomater, blomkål, nye kartofler og grønne bladgrøntsager rigtig gode kilder til C-vitamin.

Et overset vitamin

K-vitamin er et vigtigt men overset vitamin, der er nødvendigt for blodets størkningsevne. K -vitamin indgår også i protein- og knogledannelsen.

Madvarer med højt indhold af K-vitamin er:

• dybgrønne bladgrøntsager som spinat, grønkål og bladsalater – særligt i dybgrønne bladsalater som romano og rucola

• grønne og røde kålsorter som grønkål, broccoli, spidskål, rosenkål og rødkål

• brændenælder og japanske alger

• friske urter som persille, purløg, koriander og brøndkarse

• bønner som hvide-, mung-, og brune bønner samt kikærter

• sojaolie og mayonnaise

 

Kilder: Miljø- og Fødevarestyrelsen, Sundhed.dk