Pages Navigation Menu

Leg og læring

Leg og læring

Af Karin Trolle, som er ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen, University College Lillebælt, og kombinerer sin ergoterapeutiske praksiserfaring, med en pædagogisk kandidatuddannelse fra Syddansk Universitet i Odense. Karin er også kvinden bag www.ergokarin.dk, hvor du finder hendes gode råd til at støtte dit barns naturlige udvikling.

I Danmark, er det min helt klare opfattelse, at alting skal måles på, om vi opnår brugbare kompetencer. Altså vel at mærke målbare kompetencer, som er værdisat i f. eks. læreplaner i vuggestuen. Det er en værdi, der kommer fra politisk side, men har taget plads i mange forældres bevidsthed. Kompetencer er en værdi i sig selv. Ingen stiller spørgsmålstegn ved, om alle kompetencer er gode, og hvad det er, der mister opmærksomhed, mens vi taler om kompetencer.

Hvor er den grundlæggende tillid til, at børn har en naturlig drift mod dén læring, de har brug for?

Stort set alle danske børn leger ”borte tit tit” på et tidspunkt – og de synes det er vildt fedt! Deres begejstring når man får øjenkontakt og siger ”tit tit” (eller hvordan man nu gør) er jo fantastisk.

Jeg påstår hermed, at det er noget børn er motiveret for, fordi det leger med relation/adskillelse. Det er en ting, der er væsentligt for dem at udfordre i den alder, fordi de skal til at forholde sig til, at mor og far kan være væk, men nok skal komme tilbage. Det er med andre ord noget, de har brug for at kunne. Altså helt på drift og instinkt plan.

At lege er en urdrift

At lege er den mest naturlige aktivitet i mennesker. Det er en urdrift, som ligger før andre kulturelt bestemte behov – lige som f. eks. sexualitet, sult/tørst og meget andet gør.

Det i sig selv burde jo være bevis nok, for at legen giver mening i sig selv. Urmenneskene brugte ikke tid på ting, der ikke var ”nødvendige” for deres eksistens. Det var der ikke overskud til.

Man lærer af at lege – men at lege læring ind, det er noget vrøvl. Læring har et ydre mål.

Leg er motiveret i sig selv og giver mening i sig selv. Hvis man sætter en aktivitet i gang med et læringsmål, så er det ikke leg – det er træning og læring. Det er noget andet end leg. Det har et ydre formål. Derfor er det læring. Leg er motiveret i sig selv. Det opstår nemlig ud af en drift.

Går vi derimod ind i barnets leg og tager plads som ”legepartner”, så beholder vi legens ægte værdi – den kulturskabende værdi, den personlighedsskabende værdi, den naturligt udviklende værdi.

Jeg siger ikke, at vi ikke må lære vores børn noget, eller at læring er en dårlig ting. Men hold nu op med rode begreberne sammen – kald læring for læring – ellers kan vi jo ikke lege. Så lad barnet lege, og stol på at legen giver mening i sig selv.

Legetøj er også det tøj leg foregår

Leg er børns arbejde, og det skal de være klædt på til at kunne udføre.

Min egen søn, Christian, startede med at kravlede, da vi var på besøg hos noget familie, der har gulvtæpper. Det er nemlig meget lettere at kravle på tæpper, end på vores glatte parketgulve.

Men efter et par dage, fik han også færden af det hjemme – hvis han havde bare knæ. For de glatte bukser mod glat parketgulv var stadig for svært. Godt det var i august.

Efter han havde øvet sig i nogle uger, og det gik meget stærkt, selv med stof mod parketgulv. Det jeg gerne vil med denne lille historie, er at illustrere, at børn gennemgår mange udviklingstrin i hele deres barndom, og de har brug for forskellig støtte i forskellige processer. Først skal det være let, så sværere og sværere. Tøj spiller en stor rolle i den støtte, vi kan give vores børn til deres udvikling.

Sko skal ikke gøre leg svært

Sko der ikke passer barnet kan virkelig være i vejen, når man skal lege.

Når vi skal bygge et hus, skal vi have et godt fundament. Fødderne – og dermed skoene – er det fundamentet dit barns udvikling skal bygges på – så det er vigtigt det er i orden. Dermed er sko bare rigtig vigtige for at barnet kan løbe og hoppe mm – sko skal gøre det lettere, ikke sværere.

Når et barn skal lære at gå, går det bedst på bare tæer. Når de skal have sko på, så skal skoene passe og sidde fast på fødderne. Hvis ens sko er glatte, ”svupper”, falder af eller er for små, så skal barnet bruge alt sin energi og fokus på det – og så er der mindre plads til leg og læring.

Fysisk og psykisk udvikling følges ad

Men det er ikke kun den fysiske udvikling, der er påvirket af påklædningen. Det er også de psykiske, kognitive og sociale egenskaber, der påvirkes.

Det psykiske kan være, hvis man har smækbukser på, så har man måske brug for hjælp til at komme på toilettet. Hvis man havde elastik-bukser, gik det lettere.

Følelsen af succes og selvstændighed betyder meget for udviklingen af selvværd og selvfølelse – og lysten til at lære mere nyt – og helt ærlig, hvem gider have hjælp til toiletbesøg? Ej vel!

Det kognitive hænger sammen med at barnet får afprøvet sin krop og får kropslige erfaringer – så det er tæt beslægtet med det fysiske.

Det sociale hænger sammen med lysten og mulighederne for at lege sammen med de andre. Hvis man ikke kan følge med de andre, så mister man lysten til at prøve og så kommer man hurtigt uden for fællesskabet. Den følelse af, at man ikke er en del af fællesskabet, kan sætte sig som en selvfølelse, man tager med sig op igennem livet.

Forskning i Livshistorier peger på, at ens roller i barndommen tager man med sig livet igennem. Det er derfor vigtigt at vores børn får en god start på dit sociale liv.

Vores børns arbejde er at lege. Leg er måden børn lærer på. Hvis vi begrænser dem med påklædning, så har de et dårligere udgangspunkt end andre børn – og det er da træls

Nogle vil sikkert indvende, at kjoler også er en del af legen – og ja, det er det og det er rigtig godt at have kjole på, når man leger prinsesse – men muligheden for at skifte til praktisk tøj, er også vigtig.