Pages Navigation Menu

Laks med ovnbagt fennikel og kold tomatsovs

Laks med ovnbagt fennikel og kold tomatsovs

Laks med ovnbagt fennikel og kold tomatsovs

Det skal du bruge (4 pers.)

4 laksefileter á 125g

1 tsk. usødet sennep eller dijonsennep

1/2 dl citronsaft 4 fennikelknolde

1 spsk. raps- eller olivenolie

1 fed presset hvidløg

Tomatsovs:

1 rød peberfrugt

1/2 skrællet agurk

1 dåse flåede hakkede tomater

1 spsk. raps- eller olivenolie

1 tsk. karry

1 spsk. kapers (kan udelades)

1 fed presset hvidløg

salt og peber fintklippet purløg som pynt

Tilbehør: 1 kg kartofler

Sådan gør du

Start med tomatsovsen, da den skal afkøles. Skrab kernerne ud af peberfrugt og agurk og skær dem i terninger. Damp dem møre sammen med tomaterne og væde i en gryde ca. 10 min. under låg. Afkøl blandingen og blend den. Rør olie, karry, kapers og hvidløg i, og smag til med salt og peber. Pynt med purløg ved serveringen. Bland sennep og friskpresset citron godt. Pensl laksefileterne, dæk med plastfolie og sæt dem i køleskabet i ca. 10 min. Læg derefter laksen på en bageplade med bagepapir i en forvarmet ovn og bag dem ca. 20 min. ved 180°C, alt efter tykkelse og eget ønske om let dampet eller mere grillet laksekød. Skær de 4 fennikelknolde i 6-8 både hver. Pensl dem med olie og hvidløg og pak dem i bagepapir. Bag dem ved 180°C til de er helt møre, ca. 45-50 min. Laksefileterne serveres med de bagte fennikelknolde, kold tomatsovs og kogte kartofler.

Se flere opskrifter på www.rema1000.dk