Pages Navigation Menu

Kortere skoledage

Kortere skoledage

Undervisningministeriet har sat gang i en forsøgsordning, der fritager 50 skoler fra minimumskravet til antallet af årlige undervisningstimer. Det giver skolerne større selvbestemmelse og mulighed for at tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt.

Af Henriette Rosenthal Muld

Vi har hørt og læst meget om dem. De lange skoledage, der var et led i skolereformen 2014. For mange var det en udfordring, for de længere skoledage vanskeliggjorde, at få tid til fritidsaktiviteter og sportstræning.

Undervisningsminister Merete Riisager lagde ikke skjul på sit misbehag ved folkeskolereformen, da hun i sin tid var undervisningsordfører for Liberal Alliance, og nu er så 50 skoler i 29 kommuner så udvalgt til at fravige folkeskoleloven.

– Skolen og lærerne skal have den nødvendige frihed til at fokusere på den gode undervisning, som det hele jo handler om. Jeg har fået mange henvendelser fra forældre, elever og lærere, der ønsker at tilpasse deres skoledag bedre til, hvordan det passer lokalt. Med dette forsøg tager vi første skridt til at indrette skoledagen bedre de steder, hvor der er et behov. Jeg glæder mig over den store interesse for at deltage, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Senere mødetid gavner teenagefamilen

En af skolerne der ansøgte og opnåede tilladelsen, er Langhøjskolen i Hvidovre. Skolen har fået mulighed for at reducere timeantallet på 6.-9. årgang. Det betyder, at skoledagen for disse klasser vil blive kortere end de 35 timer, som er gældende for udskolingselever. Timerne bruges til omlagte timer, som betyder, at der kan laves dobbeltlærertimer, men også laves turbohold, hvor grupper af elever kan få ekstra støtte – eller ekstra udfordringer. For 7.-9. årgang har Langhøjskolen valgt at omlægge fordybelsen, hvilket betyder, at eleverne skal møde i skolen kl. 8.30 hver dag.

– Det passer rigtigt godt ind i min viden om teenagere, deres søvnvaner og evne til at komme op om morgenen. Det er ikke fordi min søn på 14 år specielt sent i seng om aftenen, men han har ofte svært ved at falde i søvn. Jeg har læst mig frem til, at det er ganske normalt i teenagetiden og har noget at gøre med, at døgnrytmen forskydes ca. halvanden time i teenage-tiden. Det betyder, at min søn ikke er ”træt nok” når han går i seng. Det er han så til gengæld om morgenen, hvor vi ofte er frustrerede over ”det dovne barn” der ikke orker, at stå op. Så i vores familie kommer den nye mødetid til at betyde roligere og hyggeligere morgener, siger Bonnie Jensen.

Reformen – i korte træk

I august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft.

Hovedpunkterne i reformen var bl.a.:

•Længere skoledage.

•Inklusion: Flere børn med særlige behov skulle gå i almindelige klasser.

•Lektiecaféer blev obligatorisk tilbud.

•Mere bevægelse i skoledagen – mindst 45 minutter dagligt.

•Flere pædagoger i skolen.

Kilde: Undervisningsministeriet.