Pages Navigation Menu

Kold mælk smager godt til madpakken

Kold mælk smager godt til madpakken

(Annonce) Når det ringer ud til spisefrikvarter, er det tid til at få fyldt ny energi i krop og hjerne. En solid madpakke og en dejlig kold mælk er det helt rette brændstof til et barn, der skal være frisk og klar til at lære nyt en hel skoledag igennem.

Af Henriette Rosenthal Muld

Skoletaske, penalhus og madkasse. Tre ting, der er helt essentielle, når man starter i skole og som sikkert allerede nu, er i hus hos mange af de spændte børn, der starter i nulte klasse efter sommerferien. Det er også en god idé, at investere i mindre bokse med tætsluttende låg til de små mellemmåltider, for skoledagene er lange. Ud over madpakken er det nødvendigt, at pakke både formiddags- og eftermiddagssnacks. Det, sammen med den daglige skolemælk holder barnets energiniveau i balance. Ja, skolemælk som børn i årevis har fået serveret kold og frisk, når de sammen med vennerne tanker energi op i spisefrikvarteret, for at være ”fit for fight” til resten af skoledagen og samvær med venner eller fritidsaktiviteter efter skoletid.

Maria Jørgensen er mor til Matilde på ni år og Isabella som er seks. Efter sommerferien skal Isabella starte i nulte klasse, og glæder sig gevaldigt til at starte på ”storesøsters skole”. Isabella skal, ligesom Matilde, tilmeldes skolemælksordningen.

– Matilde drikker minimælk hver dag i skolen, og det samme kommer Isabella til. Matilde er hysterisk med, at mælk skal være kold, og det er skolemælken heldigvis hver dag. Jeg synes, at den daglige skolemælk er en god måde, at få skabt en god ”drikke mælk vane”, for herhjemme kommer det ofte saftevand på middagsbordet. Min mand og jeg drikker mælk i vores daglige forbrug af kaffe, og føler derfor ikke ”mælketrang” til måltiderne. Derudover synes jeg, at det må give en god fælleskabsfølelse i klassen, at man spiser frokost og drikker mælk sammen hver dag, fortæller Maria.

Mælk i farver

For at gøre det så let som muligt, at kende forskel på de forskellige mælketyper, leveres skolemælk i en farverig, miljørigtig emballage, hvor hver mælketype har sin egen farve på kapslen. Så kan børn, selv i indskolingen, nemt kende forskel mælketyperne og få fordelt mælken rigtigt til klassekammeraterne.

Folkeskolereformen har betydet længere skoledage for børn landet over. Ud over madpakken, skal der pakkes både formiddags- og eftermiddagssnacks for at holde energiniveauet i balance. Rugbrød med magert pålæg, lidt grøntsager og en skolemælk gør skolemåltidet til et komplet måltid, da det giver barnet den energi og de næringsstoffer, det har brug for.

Faktaboks:

Med Mejeriernes Skolemælksordning får dit barn blandt andet:

  • dejlig kold skolemælk leveret direkte hver dag
  • mulighed for at ændre mælketype, hvis det trænger til forandring

Kender du det? At når man har været på ferie i udlandet, smager en rugbrødsmad med et glas kold mælk til fabelagtigt godt? De gode, sunde spise- og drikkevaner grundlægger mange allerede fra skolestart. En god, sund madpakke suppleret med en skolemælk er med til at give børn energi til skoledagens læring og frikarterenes sjove lege.

http://www.skolemælk.dk/