Pages Navigation Menu

Køresyge

Køresyge

Undgå køresyge

Det er skønt at køre på udflugt og eventyr, bare ikke for dem der lider af køresyge. Kvalme, ubehag og hovedpine dæmper selvfølgelig lysten til at begive sig ud i sommerlandet. Derfor – planlæg turen så der er indlagt tid til pauser, drik noget koldt og sørg for at få noget frisk luft ind i bilen. Lad være med at læse eller at have næsen ned i en skærm, hvad enten det er på en dvd-afspiller, tablet eller mobiltelefon, for det fremmer kvalmen og ubehaget. Hvis køresygen er for generende, findes der midler som mildner symptomerne på transportsyge, som det også kaldes. Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at visse typer medicin mod transportsyge kan virke sløvende.