Klassisk vildsvinekølle

Klassisk vildsvinekølle
Det skal du bruge (6 pers.)
1 vildsvinekølle 2-2,5 kg.
4 løg i både
4 gulerødder i skiver
2 hele hvidløg i halve
1/2 selleri i tern
Sauce til vildsvinekølle
100 gr. tørrede tranebær
100 gr. pinjekerner
1 spsk. dijonsennep
revet skal fra 2 citroner
1/2 liter piskefløde
salt og peber
Sådan gør du
Stegetid: 75 min. pr. kg ved 125 grader i en bradepande. Gnid køllen ind i olie og krydr med salt og peber, læg den på bradepanden. Er vildsvinekøllen uden særlig meget fedt, kan der lægges baconskiver oven på vildsvinekøllen. Når køllen har stegt den halve stegetid, fjernes baconskiverne Og lægges ned i bradepanden. Tilsæt tilbehøret i bradepanden og hæld 1-2 liter Vand eller fond ved. Lad køllen stege videre i ca. 2 timer og herefter tages den ud. Dæk køllen med sølvpapir og lad den hvile i en time, så bliver den mest saftig. Sauce Væden fra bradepanden hældes op i en gryde og koges igennem i 5 min. og Sigtes derefter. Tilsæt 100 gr. tranebær og 100 gr. ristede pinjekerner. Til sidst tilsættes 1 spsk. dijonsennep, skal fra 2 citroner samt 1/2 liter piskefløde. Koges godt igennem, blendes godt og sigtes. Smages til med salt og peber.
Se flere opskrifter på www.rema1000.dk