Pages Navigation Menu

Klassisk Flæskesteg

Klassisk Flæskesteg

Til 4 personer

1 Smagfuld flæskesteg 1 bundt timian 1 løg i både 1 helt hvidløg halveres 1 spsk peberkorn 5-10 laurbærblade Groft salt efter eget ønske Peber 1 liter kyllingefond (se kyllingesalat) eller vand

Tilberedning

Læg flæskestegen med sværen nedad i bradepanden og hæld kyllingefonden (eller vand) over. Tilsæt timian, løg, hvidløg og peberkorn. Sæt bradepanden i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Tag flæskestegen ud af ovnen, vend den med sværen opad. Stik den med laurbærblade og drys godt med salt og peber ud over sværen. Sæt den tilbage i ovnen i ca. en time til sværen er helt sprød. Hvis sværen ikke er sprød, tændes der for ovnens grill. Stå hele tiden ved ovnen og lad lågen stå på klem. Sværen brænder meget let på. Tag nu stegen ud efter ca. 4-5 minutter og læg den på et spækbræt. Lad den hvile i 20 minutter. Det er meget vigtigt, at der ikke skæres i den før. Ellers mister stegen al sin saft og kraft.