Pages Navigation Menu

Julebrunkager

Julebrunkager

150 stk.

Ingredienser

2 dl Dansukker Lys Sirup

2 1/4 dl Dansukker Sukker

200 g smør

1 stort æg

2 tsk. stødte nelliker

1 tsk. stødt ingefær

1 tsk. stødt kanel

8 dl hvedemel

1 1/2 tsk. natron

Glasur

4 dl Dansukker Flormelis eller Dansukker Flor med chokoladesmag

1 æggehvide (pasteuriseret)

2 knivspids eddike

Hyg dig med børnene, og bag fine julepyntskager til jul. I kan enten bruge færdige forme, skabeloner som kan printes ud her eller jeres egne skabeloner i pap til figurerne. Når nissepigerne og nissemændene, stjernerne og hjerterne – eller hvad I kan finde på at sætte i ovnen – er kølet af, kommer det allersjoveste: Lad børnene dekorere kagerne!

Sådan gør du

Smelt smør, sukker og sirup. Rør det sammen, og lad det køle af. Rør ægget i. Opløs natronen i lidt vand, og rør det i sammen med krydderierne. Tilsæt melet, og rør dejen godt sammen. Lad den hvile natten over. Rul dejen ud, og form figurerne. Bages i 200 °C varm ovn i ca. 8 min.

Glasur

Pisk ingredienserne sammen til en fast, sej masse, helst med el-pisker. Fyld glasuren i en plastikpose, og sprøjt mønstre på brunkagerne.

Tip!

Kom et par dråber frugtfarve i, hvis du vil have flere farver.