Pages Navigation Menu

Jul i udlandet – det er bare ikke det samme

Jul i udlandet – det er bare ikke det samme

Celia Schow er 25 år gammel, bor i Los Angeles og er blogekspert, digital designer og en teknisk nørd. Til dagligt blogger hun på Wanderings.dk og hjælper andre med lyst til at blogge i gang på Lavenblog.dk. Her beskriver hun sin lyst til at holde jul i udlandet, og hvorfor idéen måske ikke var så god som hun først antog.

I 2013 prøvede jeg noget, for allerførste gang: jeg holdt jul i udlandet. Det havde været en drøm for mig meget længe, og jeg så virkelig frem til dagen. Men i år holder jeg jul hjemme i Danmark. Med min familie. Og der er ikke noget, jeg hellere ville.

Julen var helt speciel for mig som barn – det er den nok for de fleste, og jeg elskede de danske traditioner. Jeg elskede at spise den gode mad, danse om juletræet og særligt alle gaverne.

Men som jeg blev ældre, begyndte julen at blive meget anderledes for mig. Mine forælde blev skilt, da jeg var ni år gammel, og det gjorde også julen til noget helt andet for mig.

Pludselig opstod en masse problemer: hvem skulle jeg holde jul hos? Hvad med 1. og 2. juledag? Hvornår skulle vi bytte gaver? Hvem skulle hente mig hvor, og alt sådan noget.

Det var hårdt for min børnepsyke. Og mine forældres skilsmisse ændrede for altid julen for mig. Også selvom vi gjorde det sådan, at jeg var hos min mor og hendes familie det ene år og hos min far og hans familie det næste.

I takt med at jeg blev ældre, begyndte flere af de danske traditioner også at irritere mig grænseløst. Jeg hadede at danse om juletræet, og jeg hadede, når de mindre børn i min familie var helt oppe at køre juleaften. Kunne de ikke bare slappe af? De skulle jo nok få deres gaver …

Allerede i mine spæde teenageår drømte jeg om at skride fra det hele. Pakke mine tasker og flygte sydpå. Væk fra familie. Væk fra traditioner. Af sted til bedre steder og færre forpligtelser.

Sådan skulle det dog ikke gå. Jeg måtte holde jul med min familie hvert år. Og det irriterede mig. Min lyst til at holde jul i udlandet blev bare større og større for hvert år med dansk jul.

Men i 2013 havde jeg endelig mulighed for at holde jul langt væk fra Danmark og de danske traditioner, der hang mig langt ud ad halsen. Jeg kunne ikke have været mere spændt og glad! D. 9. december rejse min kæreste og jeg til Fort Lauderdale i Florida, og allerede ni dage senere, d. 18. december, landede vi i Playa del Carmen i Mexico – klar til at holde jul helt selv i varmen.

fyre-med-nissehuerDa det blev d. 24. vågnede jeg og følte mig godt tilpas. Jeg var spændt på den dag, vi havde foran os: vi skulle bare slappe af og nyde hinanden og varmen. Perfekt.

Som dagen skred frem, blev jeg dog mere og mere trist. Vi startede med en dejlig tur langs stranden, hvor de lokale mexikanere havde slået sig ned og nød dagen på stranden med familien.

 

 

 

Da vi nåede ind til byen, spiste vi pandekager til morgenmad og gik derefter på Starbucks for at få kage og kaffe. På Starbucks havde de vild julestemning og spillede hyggelig julemusik, fyldte kaffe i julekopper, havde speciel Christmas blend og sagde “Merry Christmas!”, når man fik sin kaffe.

Alligevel manglede min julestemning fuldstændigt.

Senere på dagen spiste vi en overdådig julemiddag bestående af tacos og andre mexikanske retter. Og her var jeg bare ikke særligt glad længere. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at min familie var samlet uden mig. At der ikke var nogen gaver. At vi bare sad herovre i Mexico og gik glip af den gode julestemning, den danske julemad, de danske traditioner og gaverne.

Men hov! Var det ikke lige netop det, jeg var træt af, og som jeg glædede mig til at undvære? Jo. Det var det. Men sandheden er, at jeg følte mig tom uden det. Jeg havde det som om, at der manglede noget. Det føltes helt forkert at sidde i Mexico juleaften. Jeg havde virkelig hjemve.

Jeg tror ikke, min kæreste havde helt så meget hjemve som mig, men han var heller ikke helt pjattet med at holde jul helt selv i varme Mexico.

Derfor aftalte vi, at vi ikke ville holde jul væk fra Danmark igen. Vi ville prioritere familien og traditionerne fremover.