Pages Navigation Menu

Inspiration til køkkenet

Inspiration til køkkenet

Vand fra hanen

Det er en god ide at have en kande med vand stående i køleskabet – så har man altid frisk og koldt vand, og man undgår vandspild ved at vente på, at vandet i hanen bliver koldt.

 

 

 

Skærebræt af træ

Et smukt træskærebræt ser dekorativt ud på køkkenbordet. Ved du, at laboratorieforsøg og studier i levnedsmiddelindustrien har vist, at bakterier har væsentligt dårligere levevilkår på træ, sammenlignet med kunststof og stål? Særligt tørt træ gør livet surt for bakterierne. Køb to skærebrætter – brug det ene til grøntsager og det andet til kød.

 

 

Rengøring af den let tilsmudsede ovn

Til rengøring af den let tilsmudsede ovn kan man med fordel anvende et ildfast fad med citron og vand i en 50 grader varm ovn. Det får den lille smule fedt og madrester til at slippe, så det er nemt at fjerne med en fugtig klud.

 

 

  Menutavle i køkkenet

I køkkenet er det nyttigt, at kunne skrive ting op som for eksempel opskrifter eller huskesedler. Det kan man gøre direkte på en væg, der er malet med tavlemaling. Man kan også skrive dagens menu, og brænder maden på, er det nemt at viske menuen ud igen, og ændre den til take-out pizza i stedet for.

 

 

Undgå bananfluer

Bananfluen trives godt indendørs især i efteråret, hvor mange af os har frugt stående fremme. Insektet lever af rådnet og gæret frugt, som det kan lugte på stor afstand. Derfor er det en god idé, at dække frugtskålen til med en tallerken eller endnu bedre – at opbevare frugten i køleskabet.