Pages Navigation Menu

Inspiration til din boligindretning

Inspiration til din boligindretning

 

Små detaljer skaber hyggelig stemning både inde og ude.

En af hver, tak. En løs markinspireret buket vælter ikke budgettet, og liver gevaldigt op med sine smukke farver.

 

 

 

 

Sæt dine yndlingsnipsting og -bøger ind i bag vitrineskabets glaslåger. På den måde skaber du din helt egen udstilling, og tingene bliver ikke støvede som på en hylde.

 

 

 

En smuk keramiklysestage til blok- eller fyrfadslys, lidt lækre magasiner og en let buket blomster. Få virkemidler, der skaber liv på bordet.

 

 

 

 

En gang imellem støder ønsket om et TV af en vis størrelse sammen med drømmen om en stue, hvor TV´et ikke skal fylde hele synsfeltet. På denne lave skænk er det de fine detaljer a la stilleben, der løber med opmærksomheden.

 

 

 

En stor kurv med blandede vattæpper strategisk placeret ved havedøren er nyttig både sommer og vinter. Sensommerens aftener er kølige, men holder det tørt, så pak dig ind i et vattæppe og nyd den friske luft.

 

 

 

Stræk sensommeren med en kop aftenkaffe eller -te på terrassen. Man sidder skønt i disse franske havelænestole, og hvis luften er for kølig så snup et vattæppe omkring benene.

 

 

 

Daybeds er blevet voldsomt populære. Du kan finde dem i splinternye lækre designs, men det er også muligt at finde nogle virkelig fine vintage-eksemplarer, som måske blot skal have en ny hynde.

 

 

 

 

Man behøver ikke at have 12 stk. af hver, for at dække et fint bord. Dette sæt bestik er sat sammen af arvede sølvgafler og smukke knive fundet på et loppemarked i Frankrig.

 

 

 

 

Zinkpotter og – baljer har et skønt rustikt udtryk og er blevet utroligt populære. I krukken står et æbletræ, som blev plantet sidste år. Det var blot en skravlet ”pind”, købt i et discountsupermarked, som siden er skudt i vejret.