Pages Navigation Menu

Idas fødselsdagsfest…

Idas fødselsdagsfest…

Da Ida fyldte seks år, blev hendes højeste ønske, at få en kanin, opfyldt ugen forinden – alligevel var spændingen stor, da dagen skulle fejres sammen med veninderne.

Af Anne-Sophie Lynggaard

Vi havde nemlig inviteret veninderne fra børnehaven hjem til PONYFEST, og det havde længe været hendes plan at hendes elskede My Little Pony´s skulle være festens tema?! Vi havde aldrig før afholdt temafødselsdage, men hun efterspurgte det denne gang, og havde selv gode idéer til temaet, så vi greb dem og havde en skøn dag.

Idas fødselsdag, kageForinden festen havde Ida lavet små ponyvedhæng til halskæder til alle gæsterne. Selvom det var en simpel ting, blev de SÅ glade alle sammen, og Ida var meget stolt. Da vi havde hentet pigerne, og lillebror, hjem fra børnehaven, og alle havde aet kaninen, var der boller, frugt og kage venligst bagt af den søde mormor.

 

Efter kagespisning var der Ponyløb

Ponyløbet, som bare var en slags skattejagt, bestod af seks poster fordelt rundt i haven. Ved hver post fik de en brik til et (pony)-puslespil, hvis de klarede opgaven – hvilket de selvfølgelig gjorde hver gang.

 

FIdas fødselsdag, træørste post: Hvor mange ponyer er der i træet?

Jeg havde hængt alle Idas ponyer op i et træ i haven, og så skulle der gættes og de skulle blive enige. Selvom det virker som en overkommelig opgave kan det være noget af en udfordring for dem at tælle noget som hænger forskudt for hinanden i et træ eller busk.

 

Anden post: Kan I skriv Jeres navn med regnbuens farver?

Jeg havde indkøbt store kridt, og så skulle der staves på fliserne foran hoveddøren. Alle kunne skrive deres navn, men de gjorde meget ud af at finde nogle fine farver til bogstaverne, og det pyntede så fint ude foran da forældre kom om eftermiddagen.

Tredje post: Hvad ligger der på bunden af Jeres glas?

Hvert barn fik et glas med saft og et langt sugerør. De skulle drikke saften gennem det lange sugerør indtil de kunne se, hvad der lå på bunden af glasset, som i dette tilfælde var en vindrue.

Fjerde post: Hvem tør få en tatovering?

Det var desværre ikke lykkes mig at finde My Little Pony tatoveringer, men jeg fandt nogle ret fine tatoveringer med masser af regnbuer og glimmer. Pigerne var ellevilde.

Femte post: Læg tallene i den rigtige rækkefølge

Jeg havde printet 20 A4 ark med ponyer og tal fra 1-20, som de ved fælles hjælp skulle ligge på en lang række og til sidst tælle højt sammen i kor.

Sjette post: Kan I huske hvad der er under tæppet?

Jeg havde fundet ti ting fra My Little Pony legetøjet, som lå under et tæppe. De fik lov til at se dem først mens jeg benævnte dem alle og herefter skulle de på skift komme med deres gæt. Et godt tip er her netop at lade dem remse op på skift, så alle føler de kan byde ind med et gæt, og så det ikke kun er den der tænker hurtigst, der kan byde ind med svar.

Idas fødselsdag, popcornDa alle opgaverne var løst samlede de puslespillet og fik som præmie en lille godtepose og alle de popcorn de kunne spise.

Ponyløbet var en succes og ret nemt, da vi havde de fleste ting i forvejen eller kunne skaffe dem billigt. Længe dage efter festen for børnehaven hænger ponyerne stadig i træet og minder os om en dejlig dag med Idas skønne veninder.