Pages Navigation Menu

Husk det grønne!

Husk det grønne!

Spiser dit barn nok frugt og grønt?

Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 gram frugt og grønt om dagen, mens børn og unge over 10 år bør spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Husk at halvdelen skal være grønsager, gerne grove typer som kål, rodfrugter og bønner.

I de senere år er børn og unge begyndt at spise mere frugt og grønt, men stadig spiser mange for lidt. Det er kun hvert tredje barn og hver sjette voksne, der spiser nok frugt og grønt.

Børn og unges søde tand bør dækkes af f. eks frisk frugt i stedet for slik. Frisk frugt af god kvalitet serveret i mundrette stykker kan sagtens stille trangen til noget sødt. Så server en skål udskåret frugt eller læg f. eks vindruer, appelsin- eller kiwibåde og skiver af anden frugt med i madpakken. Det kan være sværere med grønsager, som ofte kræver tilberedning.