Pages Navigation Menu

Hjemmebagte lækkerier

Hjemmebagte lækkerier

(annonce) Lune hjemmebagte boller og brød. Alene tanken får tænderne til at løbe i vand.

Af Henriette Rosenthal Muld

Duften af hjemmebagt brød. En af de mest tryghedsskabende dufte i et hjem og når den rammer næseborene, ved man instinktivt, at der nu er noget godt i vente.

Bager du ofte? Jeg gør ikke, og det er der en årsag til – den er, at når lysten til at bage melder sig, er det som regel, når der hverken er ingredienser til det i køkkenskabet eller tid til storindkøb. Faktisk synes jeg også, at det er lidt besværligt at bage – eller det syntes jeg engang. For hør lige her: Man kan med lethed springe over, hvor gærdet er lavest, når det handler om hjemmebagt brød og boller. Der er oven i købet, ikke en sjæl der vil vide det, når de smager det dejlige hjemmebag, for det smager himmelsk. Man bestemmer jo selv, om man vil afsløre hemmeligheden, men hvorfor egentlig ikke? Vennerne vil elske dig for, at få tippet om at Amo laver de lækreste brød- og bolleblandinger, som kun skal tilsættes vand og gær. Det er sunde sager, og flere af dem er mærket med Nøglehullet og Fuldkornslogoet.

 

Vi har fået tre familier til at bage, og de fortæller her om tiden som ”mesterbager” på den nemme måde.

Marietta og Sebastian som er ni år, har været i køkkenet sammen, og er ret godt tilfredse med sig selv og det mørke rugbrød, som de ”prøvebagte og -smagte”.

– Sebastian og jeg har bagt mørkt rugbrød – og hvor har vi dog hygget os med det. Sebastian har to store søskende, så det kan godt være lidt knapt med tiden. Her stod vi side om side og sludrede, mens vi rørte i dejen, og fordi der kun skulle gær og vand i dejen, var der jo ikke nogen undskyldning for ikke at bage. Det er en anden snak, hvis man selv skal i gang med surdej og flere forskellige meltyper, som man ikke nødvendigvis har i huset. I denne blanding er der både surdej og malt, hvilket får det til at smage lige så lækkert som de brød, man kan købe i de eksklusive bagerier rundt omkring. Sebastian og jeg talte om, at vi en dag skal prøve at blande lidt nødder og måske nogle mørke chokoladestykker i dejen, for når man har den nemme bageblanding som basis, er det jo lettere at ”freestyle”.

Det mørke rugbrød faldt i god jord hos hele familien, og særligt Thomas, min mand, jublede over at det smager og er sundt, uden at være fuld af, hvad han kalder grus og småsten – hvilket er det, som vi andre kalder grove kerner. Det gode er jo, at det er nøglehuls- og fuldkornsmærket og derfor er sundt, og så mætter godt på grund af indholdet af fuldkorn, fortæller Marietta.

 

Susanne Bang har bagt koldhævede brunchboller med frø og kerner, samt koldhævede morgenboller med havregryn.

– Timingen som testbager faldt perfekt, fordi jeg faktisk i forvejen havde inviteret til fødselsdagsbrunch i weekenden. Det er da luksus, at man kan servere hjemmebagte boller, uden det har givet sved på panden og et kæmpe rod i køkkenet. Jeg er ret stor fan af principperne omkring koldhævede boller, for så kan man gøre dejen klar til hævning, og sætte den i køleskabet natten over. Det er både en fordel til hverdag, hvor man med lethed kan forkæle familien med helt nybagte boller til morgenmaden, men også i den situation hvor jeg skulle have gæster til brunch. Bollerne var klar til ovnen da jeg stod op, og stjal ikke tid fra de øvrige forberedelser – og så er jeg vild med, at man ikke behøver, at have fingrene i direkte kontakt med dejen, men i stedet for sætter bollerne på bagepladen ved hjælp at to skeer.

Disse bageblandinger bliver helt sikkert ”faste gæster” i min ovn, siger Susanne.

 

Mette og hendes datter Tilde på 11 år har bagt koldhævet kernerugbrød.

– Vi er storforbrugere af lækre rugbrød her i familien, for både Tilde hendes to storesøstre får det med i madpakkerne, og min mand og jeg spiser det også dagligt. Når jeg siger lækre, er det fordi, jeg plejer at købe rugbrød i dyre domme hos bageren, for det er dem pigerne gider at have med i madpakkerne. Jeg strækker mig gerne langt, så længe jeg kan få dem til at spise det sunde rugbrød. Det er så nemt at bage med sådan en færdigblanding, at Tilde formentlig bliver familiens nye rugbrødleverandør, for hun hyggede sig rigtigt meget, mens vi bagte, og nød også familiens rosende ord, da vi lavede lækkert smørrebrød til aftensmad. Når man har blandet brødblanding, gær og vand og rørt det sammen i ti minutter, kan dejen holde sig 18 timer i køleskabet. Så jeg forestiller mig, at vi sætter vores ”rugbrødsproduktion” i system, at der nærmest altid står dej klar i køleskabet til at komme i ovnen. Jeg er i hvert tilfælde færdig med at købe dyre ”bagerrugbrød”, når det er så nemt at gøre det selv, fortæller Mette.