Pages Navigation Menu

Hjælp til at blive gravid

Hjælp til at blive gravid

Hjælp til at blive gravid

For mange par er det den mest naturlige ting i verden at blive gravide og få et eller måske flere ønskebørn. Mens det for andre par kan være en kamp at opnå drømmen om at udvide familien med et lille nyt medlem. Forsøg på forklaringer findes der masser af, og heldigvis findes der hjælp at hente for de fleste.

Af Bonnie Jensen

At det ser ud til at være blevet en tendens at vente længere med at udvide familien, gør det ikke lettere. Gennemsnitsalderen for det første barn er steget støt gennem de sidste 10 år, fra at kvinderne fødte deres første barn som 25-årige, er det nu er steget til 29-30 år. Vi skal ud og se verden, vi skal have færdiggjort vores uddannelse og have det perfekte job. Vi vil også gerne have købt det perfekte hus og en bil, der giver plads til barnevogn. Alt dette tager tid, og før vi får set os om, har vi rundet de 30 år, og vores biologiske ur tikker om kap med tiden. Nogle kvinder har måske været tidligt ude og har fået deres første barn som helt unge, men har så ventet i årevis med nummer to. Pludselig er de også blevet så gamle, at chancen for en naturlig graviditet er dalet betydeligt.

Søg eksperter

Det laves mange statistikker over par, der søger hjælp i forbindelse med manglende graviditet – når de ønsker det. Det enkelte par skal dog være opmærksom på, at der gælder forskellige betingelser for alle par – og det er svært at sammenligne sig selv med en kold statistisk beregning. Derfor skal par søge råd hos eksperter, der ved noget om dette forholdsvis snævre område af gynækologien. “Alle læger kan henvise til landets fertilitetsklinikker, men ofte forudgås henvisningen af nogle basale undersøgelser. Der gives mange – og ofte fornuftige – forklaringer på, hvorfor nogle par ikke kan blive gravide. Og man regner med at ca. 2/3 skyldes en såkaldt “kvindelig faktor”, mens ca. 1/3 skyldes en “mandlig faktor” udtaler Henri Goldstein, dr.med. centerchef familiecentret i Sønderjylland. Han fortsætter: “Hvis man skal undersøge et par med en fertilitetsudredning skal både kvinde og mand undersøges. Forsøg på andet, giver ingen mening. Hos os på familiecentret i Sønderjylland forsøger vi at se kvinder, børn og familier som en helhed, hvor det vigtigste er patienten døgnet rundt. Vi tror på, at man sammen – på tværs af faggrænser – kan gøre mere end ellers. Gennem de seneste årtier har man fokuseret meget på personer, der er blevet sterile pga. infektion med klamydiabakterien. Men også andre ting spiller ind. Fx er det vigtigt, at både mand og kvinde ophører med rygning, og jo ældre kvinden bliver, jo mere falder evnen til at opnå graviditet. Det er derfor en rigtig god ide, at kvinden ikke venter til hun nærmer sig de 40 år, før hun prøver at få de ønskede børn”.

Offentlig eller privat fertilitetshjælp

Der kan være et hav af forskellige forklaringer på, at man ikke bliver gravid på naturlig vis. Måske er det sædkvaliteten, den er gal med? Måske er der slet ingen forklaring? Måske er man enlig og ønsker sig brændende et barn? Uanset årsagen, tilbyder fertilitetsklinikkerne flere behandlinger, der kan sætte skub i frugtbarheden. På de offentlige hospitaler kan par, enlige og lesbiske få hjælp, hvis man endnu ikke er fyldt 40 år, ikke i forvejen har fælles børn, og har tid og tålmodighed nok til at stå på venteliste til maksimum tre behandlinger, hvilket svarer til kun godt og vel tre måneders naturlige forsøg hjemme. Hvis der ikke er nogen umiddelbar kendt årsag til fertilitetsproblemet, kan man henvises efter 1 års forgæves forsøg på at blive gravide på naturlig vis. Er der derimod en kendt årsag til problemet, kan behandlingen påbegyndes straks.  Men man kan også vælge at opsøge et privathospital, hvor de fleste kan få hjælp, også selvom de er fyldt 40 – ja, faktisk er en tredjedel over 40 – og der er som regel ingen ventelister. Behandlingerne stopper ikke efter 3.forsøg, ligesom de færreste giver op efter tre måneders forsøg derhjemme. Fertilitetsbehandlinger på et privathospital koster mere end hos det offentlige, men her må det være op til familiens økonomi og tålmodighed at vurdere, hvilken løsning man vælger.

De forskellige behandlinger

De forskellige typer behandlinger er insemination, reagensglasbehandling, mikroinsemination og ægdonation.  Insemination betyder, at kvinden får en mild hormonbehandling, og mandens sæd bliver lagt op i kvindens livmoder. Det forbedrer mulighederne for en graviditet betydeligt. Hvis man bliver tilbudt reagensglasbehandling, laver lægerne så at sige graviditeten uden for kroppen i et reagensglas med mandens sæd og kvindens æg – eller alternativt med donorsæd. Hvis det er mandens sæd, der ikke er sprælsk nok, kan lægerne ved hjælp af mikro-insemination tage en enkelt sædcelle og lægge den direkte ind i kvindens æg. Sidste mulighed er ægdonation, hvis det er kvindens æg, der ikke vil lege med – men det bruges kun sjældent, fordi der ikke er nok kvinder, der vil donere deres æg. “Engang imellem kan det være forbundet med en række etiske problemer at få hjælp til graviditet. Naturligvis ikke altid, men når man bl.a. skal bruge sædceller fra en anden mand end den ønskede far, eller når man skal bruge donoræg, dvs. æg fra en anden kvinde, så får tankerne hos parret frit spil” siger centerchef Henri Goldstein. Han fortsætter:” Det er meget vigtigt, at man er enige og helhjertet kan gå ind for den besluttede løsning. Om selve befrugtningen sker i et “reagensglas” eller i kvindens livmoder er næppe så afgørende som donor sædceller eller donor æg. I en del år har man kunnet behandle par, hvor manden næsten ikke leverer levende sædceller. Man bruger den såkaldte ICSI-teknik, hvor man tager een sædcelle, der synes “god nok” og befrugter den med eet æg fra kvinden. Denne teknik har hjulpet en hel del par, hvor problemet især har været mandens sædceller.