Hindbærparfait

8-10 ispinde

Ingredienser

4 store æggehvider

2 dl Dansukker Bagesukker

1/2 dl Dansukker Glukosesirup

140 g hindbærpuré

1 spsk. vaniljesukker

1 1/2 dl piskefløde

Pisk forsigtigt æggehvider, bagesukker og glukosesirup i en skål over vandbad, til sukkeret er opløst. Tag skålen fra varmen, og hæld det hele i en blenderskål. Pisk marengsen i 5-10 minutter. Kog hindbærrene op imens, og si dem derefter gennem en grovmasket si. Tilsæt hindbærpuréen og vaniljesukkeret i marengsen. Pisk fløden, til den er fast, og vend den i hindbærblandingen. Fordel i ispindeforme efter eget valg, og sæt pindene i. Sæt dem i fryseren i mindst fem timer.