Pages Navigation Menu

Hav den sjoveste dag

Hav den sjoveste dag

Besøg landet børnene elsker, BonBon-Land. Den skøre familiepark byder velkommen til endnu en sommer i grønne omgivelser, skøre maskotter og sjove forlystelser for børn i alle aldre.

I BonBon-Land kan man prøve Den skøre Skildpadde, Henry Hundeprut, Svend Svingarm eller måske Bæver Rafting, som samtidig er den længste raftingbane i Norden. Hvis I er heldige, møder børnene måske nogle af parkens populære maskotter. Både Henry Hundeprut, Børge Bæver, Viggo Vildsvin, Åge Mågeklat og årets nye maskot, Hankatten, vil være at finde i parken. Derudover har BonBon-Land i år fået tre nye film i deres 4D-bio, ligesom der er børneshow to gange dagligt i sommerferien på Børnescenen – lige ved siden af vandborgen Pelle Piratsprøjt.

Sommershows

Fra 1. juli-16. juli: kl. 14.00 og kl. 16.00

Fra 17. juli-6. august: kl. 14.00 og kl. 17.00.

Melder sulten sig, er der mulighed for at slå sig ned på mere end 500 borde og bænke, hvor man kan nyde sin medbragte mad, eller man kan slå et smut forbi Annas Mokka, Bæverpizza eller nogle af parkens andre spisesteder.