Har dit barn også firkantede øjne?

Young boys and girls watching TV, boy in distance blurred.

Hjem fra skole, hen foran skærmen og på med et headset. Sådan ser eftermiddagen ud for mange lidt større skolebørn. De mindre smider sig i sofaen med en tablet, hvorefter Youtube-sekvenser flakser over skærmen. Er det godt eller skidt?

Af Henriette Rosenthal Muld

Svaret er, at det kommer an på, hvem man spørger. Spørger man familiens teenager er svaret: ”Lad være med at forstyrre. Jeg er lige i gang med et game”. Og ja, samme teenager synes, at det er aldeles fremragende, at tilbringe time efter time foran skærmen, og når det nu er så fedt, er der vel ikke noget dårligt at sige om det? Jo, det er der desværre, og det er ikke børnene, der skal løse den opgav det er, at finde balancen i et fornuftigt online forbrug. Fagre nye verden En gang kommunikerede vi med omverden ved at ringe fra en fastnettelefon eller sende et brev. Skulle det gå ekstra tjept, kunne man ty til at sende et telegram. En PC var noget de voksne brugte på arbejdspladsen, og da bølgerne begyndte at rulle ind over os med mobilt telefoni, kunne man føre samtaler og på et tidspunkt sågar sende en tekstbesked. For børn lyder dette scenarie som noget, der forgik i det forrige århundrede. Og det føles da også næsten sådan, hvilket man vil opdage, hvis man løfter taget af en bolig med en børnefamilie, og kigger ned i hjemmet. I mange børnefamilier har hvert familiemedlem sin egen smartphone, husholdningen rummer sikkert også en eller flere tablets, og til sidst har et eller flere af familiemedlemmerne garanteret også en PC. Vi behøver ikke at frygte de teknologiske fremskridt, for de indeholder flere indlysende fordele, men af hensyn til familielivet og børnenes trivsel, bør vi som voksne tage vores ansvar alvorligt, og hjælpe børnene med at få et fornuftigt skærmforbrug. Små og store udfordringer Har du nogensinde skændtes med et barn på halvandet år om en Ipad? Det har jeg, for mit barnebarn er rigtig glad for at se ”Brandmand Sam”. Hun har en storebror på 11 år, så selvfølgelig opdagende hun hurtigt, at der sker spændende ting på sådan en skærm. Sagen er bare, at hun er utilbøjelig til, at ville slippe den igen, så nu er den pakket væk i en skuffe. På den måde slipper den lille familie for bøvl og ballade om eftermiddagen efter vuggestue- og arbejdstid. Familievejleder Lola Jensen har da også en ret klar holdning til små børn og skærmtid. – Jeg synes ikke at børn under to år, skal have skærmtid overhovedet, for de forstår ikke, at man er nødt til at begrænse det, så det giver unødvendige konflikter. Når barnet er omkring to år, begynder det at forstå en besked. Det kunne for eksempel være: når Gurli Gris er færdig, skal vi slukke Ipad´en og lave noget andet. Når barnet nærmer sig fireårsalderen, begynder det bedre at kunne forstå, at man sætter tid på, hvor længe barnet må være på et online-medie. Det er vigtigt, at man laver fornuftige rammer omkring barnets onlineforbrug inden puberteten, for ellers kan det nemt blive en umulig opgave. Det er en dårlig idé, at styre direkte ind på værelset og forsvinde ind i onlineuniverset, for hvad der er forgået i skoletiden, ligger og summer i barnet. Har der været en konflikt med en ven eller lærer, er det vigtigt, at der er tid til at tale om det, når barnet kommer hjem. Man taler i denne tid om, at mange børn bliver emotionelt ensomme af onlinelivet, så vi skal altså sætte nogle faste rammer, selv om det koster lidt kampe. I skolerne oplever de store problemer med, at få børnenes opmærksomhed. Når børnene møder om morgenen, tager de deres tablet op, og går online. Når læreren kommer ind i klassen ved timens start, beder han eller hun selvfølgelig eleverne om, at lægge deres tablet væk, hvis den ikke indgår i undervisningen. Her findes tre kategorier af børn: en gruppe der straks gør som læren siger, en anden der lægger den væk, men som hurtigt finder den frem igen, og en tredje der nægter og skaber uro i klassen, og måske endda smider med taske og stol. I nogle tilfælde har jeg endda hørt, at når læreren kontakter forældrene, og beder dem tale med barnet om det, er svaret, at det jo er skolen, der har udleveret den, så det må de selv tage sig af. Som forældre skal vi selv sætte rammerne for vores børn, så de også fungerer, når de er på udebane. En anden grund til, at vi skal hjælpe vores børn med at styre skærmtiden er, at deres hjerner bliver overbelastet. De får alt for mange impulser på kort tid, og det kan både påvirke humøret og give en dårligere søvn, fortæller Lola som har skrevet bogen ”Må vi så få ro”, hvor hun giver gode idéer til hvordan vi, som familie, får mindre støj og mere ro i hverdagen.