Pages Navigation Menu

Grillråd til juni

Grillråd til juni

Gode råd inden du tænder grillen

Sommertid er grilltid, men inden du kaster dig over havegrillens fornøjelser, er her lidt gode råd med på vejen.

Af Bonnie Jensen

10 gode råd til korrekt tilberedning af kød på grillen:

 Vælg magert kød i tynde skiver.

Steg skiver af helt kød som svinekoteletter, mørbradbøffer, skinkeschnitzler, entrecote, ribeye til de er rosa indeni, mens hakket kød skal gennemsteges.

Fede kødstykker som revelsben, spareribs m.fl. koges i forvejen – så bliver stegetiden kortere.

Vend kødet jævnligt, det giver det bedste resultat

Vælg evt. marineret kød tilsat vand

Tilbered større kødstykker i en gryde eller i ovnen ved lav temperatur fx dagen i forvejen. Skær kødet i bøffer/skiver og grill dem næste dag.

Undgå at kødet bliver brændt.

Undgå fedt kød og dryp fra marinader

Brug rosmarin, timian, oregano, basilikum, hvidløg, løg, persille og visse andre krydderurter på kødet, de nedsætter mængden af stegemutagener. Det samme gør rødvin, øl, jomfru-olivenolie m.fl.

Kul eller briketter?

Briketter holder varmen, men trækul giver den bedste smag. Hvis du skal grille en hel steg, skal du bruge briketter, der holder temperaturen længere. Trækul er til gengæld bedre til enkelte kødstykker som bøffer, pølser samt grøntsager. Til gengæld fuser det hurtigere ud.

Husk hygiejnen i udekøkkenet! Selv om madlavningen foregår i det fri, er hygiejnen stadig vigtig.

Råt kød og grillet kød skal holdes adskilt.

Grøntsager og kød skal holdes adskilt.

Tag først kød og fisk ud af køleskabet, når grillen er klar.

Sørg for at risten er ren.

Brug grilltang eller gaffel, når du lægger kødet på grillen.

Grillristen skal være helt ren.

Læg kraftig stanniol i bunden af grillen.

Tænd grillen op i god tid. Tænd med sprittabletter eller tændvæske. Brug aldrig sprit.

Forlad aldrig en tændt grill.

Som tommelfingerregel gælder, at jo større et kødstykke er, jo større afstand skal der være til gløderne.

 Store kødstykker og fede kødstykker bliver bedst ved indirekte varme på en grill med låg.

Kilde: Varefakta og Vores mad.dk