Pages Navigation Menu

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok?

Hvornår begynder min baby at holde hovedet selv, og hvornår begynder sådan en lille trold at kravle?

Af Henriette Rosenthal Muld

Selv om man svæver på en lyserød barselssky, indhenter virkelighedens usikkerhed alligevel ofte en nybagt mor eller far. Man kommer uvilkårligt til at betragte og sammenligne sit eget lille vidunder med vennernes yndige yngel. Og så er det, at de grå hår og panderynkerne viser sig med lynets hast og spørgsmålene melder sig. Er min baby med – altså med i sin udvikling både fysisk og psykisk eller er der, eventuelt, noget jeg kan gøre bedre for at ruste min lille elskede baby til et godt og trygt liv? For det er ganske naturligt det, vi ønsker allerhøjest for vores børn.

Kærlighed og usikkerhed hånd i hånd

Det er helt almindeligt at med kærligheden, følger tankerne om ansvar og ængstelsen. Man vil gerne gøre det allerbedste for det lille nye liv, som man har skabt og sat i verden. I starten kører følelserne op og ned, og før man har prøvet det, er det svært at forestille sig, at det faktisk kan være det samme som at have et fuldtidsarbejde, at passe en lille baby.

Hvor meget skal en lille baby sove?

Et af de typiske spørgsmål er, om barnet får nok søvn eller om det sover for meget. Der findes faktisk ikke et facit, som alle kan regnes ind under. Vores personligheder er forskellige, og det samme er søvnmønsteret og søvnbehovet fra baby til baby. Nogle spædbørn følger den første tid den rytme, som de havde inde i mors mave under graviditeten.

De første uger sover spædbarnet meget, ofte 16-20 timer i døgnet. I denne periode har barnet normalt ikke noget klart søvnmønster, men dette ændrer sig, efterhånden som barnet udvikler sig.

Er sut ok eller ej?

Mange børn bruger sut. Og det kan både have fordele og ulemper.

En baby har et suttebehov helt fra fødslen, og det er ikke kun en livsnødvendig refleks for at få mad i sig. Det at sutte virker også beroligende på barnet for når barnet sutter, oplever det noget trygt og kendt i en ellers fremmed verden. Faktisk bruger 75 til 85 procent af børn i den vestlige verden sut.

En sut kan gøre det lettere for barnet at falde i søvn ligesom det også kan virke beroligende på et barn, hvis det er vredt eller ulykkeligt. Selvom barnet falder hurtigere i søvn med en sut i munden, vågner det også lettere igen, når sutten falder ud af munden. Derfor bør børn helst ikke sove med sut i munden

Sutten kan også hjælpe dig til at afgøre, om barnet kun er irritabelt, eller græder fordi det er sultent. Hvis du prøver at give sut, når barnet er sultent, vil sutten hurtigt blive afvist! Men sutten kan af og til give en lille udsættelse i barnets krav om mad. Dermed kan den bruges til at “købe lidt tid”, hvis du befinder dig i en situation, hvor amning er uhensigtsmæssig.

Ulempen ved at bruge sut er at hvis barnet fortsætter med at bruge sut efter 2 års alderen øger det risikoen for tandstillingsfejl. I undersøgelser, hvor en “normal sut” er blevet sammenlignet med speciallavede ortodontiske sutter, har konklusionen været, at der kun er lidt forskel på at bruge det ene frem for det andet. Tandstillingsfejl på grund af sutte-brug kan undgås, hvis du vænner barnet af med sut før 2 års alderen.

Der er nok at bekymrer sig om når man får en baby, men der er heldigvis endnu flere stjernestunder.

 

Kilde: Sundhed.dk