Pages Navigation Menu

Gør jeg det godt nok? Et af forældrelivets mange spørgsmål

Gør jeg det godt nok? Et af forældrelivets mange spørgsmål

Det er nemt, at blive usikker på rigtigt mange ting, når man bliver forælder. Hvornår begynder min baby at holde hovedet selv, hvornår begynder sådan en lille trold at kravle, og er det ok at give babyen en sut til trøst?

Af Henriette Rosenthal Muld

Selv om man svæver på en lyserød barselssky, indhenter virkelighedens usikkerhed alligevel ofte en nybagt mor eller far. Man kommer uvilkårligt til at betragte og sammenligne sit eget lille vidunder med vennernes yndige yngel. Og så er det, at de grå hår og panderynkerne viser sig med lynets hast og spørgsmålene melder sig. Er min baby med – altså med i sin udvikling både fysisk og psykisk eller er der, eventuelt, noget jeg kan gøre bedre for at ruste min lille elskede baby til et godt og trygt liv? For det er ganske naturligt det, vi ønsker allerhøjest for vores børn.

Kærlighed og usikkerhed hånd i hånd

Det er helt almindeligt at med kærligheden, følger tankerne om ansvar og ængstelsen. Man vil gerne gøre det allerbedste for det lille nye liv, som man har skabt og sat i verden. I starten kører følelserne op og ned, og før man har prøvet det, er det svært at forestille sig, at det faktisk kan være det samme som at have et fuldtidsarbejde, at passe en lille baby.

Det er ofte den fysiske træthed, som ophobes når man frarøves sine mange timers gode sammenhængende nattesøvn, der forstærker den psykiske sårbarhed. Alle indtryk tages derfor ind med dobbelt styrke og så er det let at føle sig uformående. Man skal heller ikke glemme, at de hormonelle forandringer der sker i en kvindes krop efter fødslen, kan have en betydning for de lidt uforklarlige humørsvingninger.

Med tiden lærer de fleste at finde balancen og bede om hjælp, når søvnunderskuddet bliver for stort.

 

gør jeg det godt nok 2Hvor meget skal en lille baby sove?

 Et af de typiske spørgsmål er, om barnet får nok søvn eller om det sover for meget. Der findes faktisk ikke et facit, som alle kan regnes ind under. Vores personligheder er forskellige, og det samme er søvnmønsteret og søvnbehovet fra baby til baby. Nogle spædbørn følger den første tid den rytme, som de havde inde i mors mave under graviditeten.

De første uger sover spædbarnet meget, ofte 16-20 timer i døgnet. I denne periode har barnet normalt ikke noget klart søvnmønster, men dette ændrer sig, efterhånden som barnet udvikler sig.

Som nybagt forælder er man oftest utroligt spændt på, at lære sin lille nye baby at kende. Når man så får en rigtig lille sovetryne, kan det både føles frustrerende og overraskende, at det kan tage lidt tid, at få den særlige følelse af sammenhørighed.

 

gør jeg det godt nok 4Det oplevede Anja Holm, da hun blev mor for et lille års tid siden

– Da min kæreste og jeg blev forældre til Anton, sad vi i de første mange dage og beundrede vores lille vidunder. Fødslen var ret ukompliceret, selv om jeg gerne skal indrømme, at det gjorde djævelsk ondt, men sammenlignet med hvad jeg havde frygtet, var det vist ret nådigt sluppet.

Det var meget nemmere, at få sådan en lille ny, end vi havde turdet drømme om. Anton vækkede os et par gange hver nat for at få mad, men han var rimelig nem at få til at sove igen. Alligevel sov han jo også mange af dagtimerne, så jeg følte egentligt, at det var lidt svært, at lære ham at kende og ligesom få ham helt ind under huden. Jeg var et hundrede procent sikker på min kærlighed til ham og at jeg ville gå gennem ild og vand for ham, men jeg havde samtidig en lidt uforløst følelse, som var svær at sætte ord på.

Da Mikkel, min kæreste, startede på job igen efter 14 dages barsel, kiggede jeg nogle gange på Anton og tænkte: øh, er du ikke lidt kedelig. Jeg vil vildt gerne lære dig at kende, så vågn lige op du.

Det var ret skønt, at dele disse tanker med de fem skønne kvinder som jeg kom i mødregruppe med, da Anton var fem uger gammel. Der var da et par af dem, der sagtens kunne genkende min beskrivelse. Der gik heller ikke mere et par måneder, før jeg fik den der ubeskrivelige fornemmelse af at ”connecte” med min lille enestående søn. Det kom nærmest som en flodbølge af følelser og selv i dag kan jeg blive lidt berørt, når jeg husker min bekymring. Man er nem at få ram på når man bliver mor, konstaterer Anja med et lille smil.

Er sut ok eller ej?

Mange børn bruger sut. Og det kan både have fordele og ulemper.

En baby har et suttebehov helt fra fødslen, og det er ikke kun en livsnødvendig refleks for at få mad i sig. Det at sutte virker også beroligende på barnet for når barnet sutter, oplever det noget trygt og kendt i en ellers fremmed verden. Faktisk bruger 75 til 85 procent af børn i den vestlige verden sut.

En sut kan gøre det lettere for barnet at falde i søvn ligesom det også kan virke beroligende på et barn, hvis det er vredt eller ulykkeligt. Selvom barnet falder hurtigere i søvn med en sut i munden, vågner det også lettere igen, når sutten falder ud af munden. Derfor bør børn helst ikke sove med sut i munden

Sutten kan også hjælpe dig til at afgøre, om barnet kun er irritabelt, eller græder fordi det er sultent. Hvis du prøver at give sut, når barnet er sultent, vil sutten hurtigt blive afvist! Men sutten kan af og til give en lille udsættelse i barnets krav om mad. Dermed kan den bruges til at “købe lidt tid”, hvis du befinder dig i en situation, hvor amning er uhensigtsmæssig.

Ulempen ved at bruge sut er at hvis barnet fortsætter med at bruge sut efter 2 års alderen øger det risikoen for tandstillingsfejl. I undersøgelser, hvor en “normal sut” er blevet sammenlignet med speciallavede ortodontiske sutter, har konklusionen været, at der kun er lidt forskel på at bruge det ene frem for det andet. Tandstillingsfejl på grund af sutte-brug kan undgås, hvis du vænner barnet af med sut før 2 års alderen.

Der er nok at bekymrer sig om når man får en baby, men der er heldigvis endnu flere stjernestunder.

 

Kilde: Sundhed.dk