Pages Navigation Menu

Glutenfri fyldte frokosthorn med kyllingesalat

Glutenfri fyldte frokosthorn med kyllingesalat

Frokosthorn

1 pakke glutenfri lys brødblanding

320 ml vand

25 g gær

45 ml olie

3 g salt

1 tsk. Sukker

 

Fyld

350 g kyllinger

3 spsk. skyr

3 spsk. mayonnaise

1 dl ærter

¼ stk. agurk

2 stk. tomater

purløg

Salt og peber

 

Tilberedning

Af et stykke pap eller tykt papir formes en tragt i ønsket størrelse og tapes sammen. Tragten beklædes med stanniol og er nu klar til at fungere som form for hornene.

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt sukker, olie og salt til blandingen og rør grundigt rundt. Under omrøring tilsættes brødblandingen. Ælt dejen grundigt i omkring 5 minutter. Lad deje hæve i 60 minutter. Del dejen i 5-6 lige store dele. Rul hver del ud i en tynd pølse på ca. 3-4mm i diameter. Start med at vikle den ene ende af dejpølsen omkring spidsen på tragten og rul så dejpølsen rundt om tragten så langt dejen rækker. Det bedste resultat opnås ved at lade der være 1mm mellemrum mellem snoningerne, da det giver plads til at dejen hæver og dermed får en fin snoet form.

Placer dine horn som stadig skal sidde på tragten liggende på en bageplade med bagepapir og lad hornene hæve i 15 minutter. Bag herefter på 200 grader i ca. 12 minutter.

Når hornene tages ud af ovnen kan man forsigtigt hive tragten ud af hornet. Husk at tragten er meget varm, når den lige er kommet ud af ovnen.

Til fyldet skæres den stegte kylling ud i fine tern og blandes i en skål med mayonnaise og skyr. Tilsæt derefter ærter og lidt finthakket purløg. Smag til med salt og peber. Skær tomaterne ud i små tern og agurken i stave og fyld hornene med kyllingesalat, tomat og agurk.

Serveringstip:

Fyld hornet mens det er lunt eller brug det i madpakken. Er du ikke til kyllingesalat kan du med fordel lave en tunmousse som fyld.